Kløe er et almindeligt problem hos hunde og kan vise sig på mange forskellige måder. De mest almindelige årsager er parasitter, allergi og betændelse eller infektion i huden. Kløe er både smertefuldt og stressende for hunden og bør undersøges af en dyrlæge, så den bagvedliggende årsag kan findes, og behandling iværksættes hurtigst muligt. Kløe er et af de hyppigste symptomer, som dyrlæger ser i smådyrspraksis
Kløe (pruritus) er en irriterende fornemmelse i huden, som får hunden til at klø, slikke, bide eller gnide sig. Kløe er et symptom – ikke en sygdom i sig selv – og kan skyldes mange forskellige faktorer, såsom allergi, parasitter eller hudinfektioner. Kløen kan være midlertidig, men ses ofte som tilbagevendende eller kronisk, og den kan blive værre over tid. Hos nogle hunde er kløen sæsonbetinget. Hos hunde formidles kløefornemmelsen via specifikke nervebaner og mediatorer som histamin, cytokiner og proteaser.
I starten er der måske ingen synlige hudforandringer, og det første tegn er ofte, at hunden klør sig. Men det handler ikke kun om, at hunden klør sig med poterne. Kløe kan også vise sig ved, at hunden slikker eller bider sig selv, ryster på hovedet eller gnider sig mod for eksempel et tæppe eller mod jorden. Kløen kan være generel og påvirke hele kroppen eller være lokaliseret til specifikke områder, men det kan variere fra hund til hund.
Hvis hunden klør, slikker eller bider sig selv for meget, kan det føre til hudskader, som igen kan blive betændte og dermed mere modtagelige for infektioner med svamp og/eller bakterier. Det er oftest hudens egne mikroorganismer, der formerer sig, når hudens beskyttelse forringes, og hudens normalflora forstyrres. Sekundær pyodermi ses ofte som følge af selvtraume og nedsat hudbarrierefunktion.
Det er vigtigt at finde den bagvedliggende årsag for at kunne behandle kløen effektivt. Hududredning kan være langvarig og kompleks. Ofte er det nødvendigt med en henvisning til hudspecialist. Hvis årsagen ikke kan identificeres, behandles symptomerne – altså selve kløen – med lindrende behandling, tilpasset den enkelte hund.
Foderallergi (også kaldet AFR – "adverse food reaction") betyder, at hunden reagerer på en proteinkilde i foderet. Symptomerne ligner dem ved miljøallergi: vedvarende eller tilbagevendende kløe, hud- og øreproblemer. Diagnosen stilles gennem en elimineringsdiæt og tålmodighed. Mange hunde har både foder- og miljøallergi.
Først lindres symptomerne med kløedæmpende behandling, mens man tester forskellige fodertyper. En hund med foderallergi klarer sig ofte uden medicin, hvis man undgår den problematiske proteinkilde. Eliminationsdiæt varer typisk 6–8 uger, hvorefter en provokationstest udføres for at bekræfte diagnosen.
Ved atopi reagerer hunden på miljøfaktorer som pollen eller husstøvmider. Symptomerne ses som kløe og hudproblemer snarere end næse- eller luftvejssymptomer, som hos mennesker.
Ofte en kombination af medicin, hudplejeprodukter, kosttilskud, specialfoder og evt. allergivaccination. Allergivaccination (immunoterapi) er den eneste kausale behandling, mens andre mulige lægemidler anvendes symptomatisk.
Kontakt altid dyrlæge ved kløe eller tilbagevendende hudproblemer.
Veterinæren undersøger huden, tager evt. prøver fra hud og pels (parasit- og bakterieprøver) og kan anbefale blodprøver eller eliminationsdiæt. Ved mistanke om allergi er udredningen ofte længere og kan kræve specialist. Hudskrab, cytologiske prøver, tapeaftryk og svabere bruges rutinemæssigt. Ved mistanke om allergi udføres elimineringsdiæt eller serologisk/intradermal test.
Afhænger af årsagen. Parasitter og infektioner kan som regel behandles hurtigt. Allergier kræver livslang indsats, men med den rette behandling kan de fleste hunde leve godt og have god livskvalitet. Regelmæssig kontrol og tæt samarbejde med dyrlægen øger chancen for god livskvalitet og minimerer kløeanfald.
Behandlingen afhænger af årsagen. Parasitter, infektioner og allergier behandles forskelligt.
Det varierer fra hund til hund. Det er vigtigt at finde den rette behandling i samråd med dyrlægen. Kløedæmpende medicin og regelmæssig pleje af hudbarrieren med relevant ordineret shampoo og essentielle fedtsyrer kan gøre stor forskel.
Det kan skyldes alt fra parasitter til allergi, tør hud eller infektion.
Nogle hunde klør sig mere, når de ligger stille. Årsager kan være allergi, tør hud eller stress.
