Infektion, tumorer og sår er de mest almindelige sygdomme og skader, hunde bliver ramt af. Men fremskridtene inden for veterinærmedicin og udbredelsen af sygeforsikring betyder, at mange hunde bliver raske igen.
Livmoderbetændelse er en af de allermest almindelige sygdomme hos hunde, på trods af at det naturligvis kun er tævehunde, der bliver ramt af sygdommen. Helt op til hver fjerde tævehund får sygdommen. Sygdommen rammer som regel først fra hunden er midaldrende og tit i slutningen af løbetiden. Symptomerne er som regel meget tydelige – tæven får blodigt eller vedvarende udflod, nedsat appetit, feber og øget tørst.
”Det sidste skyldes, at betændelsen påvirker nyrerne sådan, at hunden bliver mere tørstig, end den plejer at være. I visse tilfælde kan hunden have livmoderbetændelse uden tydelige symptomer. Så undersøger dyrlægen hunden med ultralyd for at se, om livmoderen er forstørret eller væskefyldt,” fortæller Lotta Möller, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
Visse racer som Rottweiler og Golde Retriever får oftere livmoderbetændelse end andre racer. Det tyder på, at genetiske risikofaktorer har indflydelse på sygdommen. I øjeblikket foregår der et forskningsprojekt financieret af Agria og Den svenske Kennelklubs fælles forskningsfond, som skal studere den arvelige baggrund for livmoderbetændelse. Forhåbentlig kan man i fremtiden forebygge livmoderbetændelse gennem målrettet avl.
I de milde tilfælde af livmoderbetændelse er det tilstrækkeligt at behandle med antibiotika, men som regel behandler man hunden ved at sterilisere den, det vil sige fjerne livmoder og æggestokke. Sterilisering som forebyggelse er almindeligt i flere andre lande særligt i USA. Hvis hunden steriliseres i en ung alder, kan man også forebygge mælkekirtelkræft, som er hundens tredje mest almindelige sygdom.
Næsten halvdelen af alle mælkekirtelknuder er godartede og breder sig ikke til andre dele af kroppen. Prognosen kan derfor sagtens være god. Ved visse former for mælkekirtelknuder røntgenfotograferer man lungerne før en operation, især hvis hunden er midaldrende eller ældre.
Agria betaler hvert år erstatning til omkring 2500 hunde i forbindelse med mælkekirtelknuder. Operation og tilhørende behandling koster i gennemsnit 7000 kr., men udgifterne kan naturligvis variere noget.
Hundens næstmest almindelige sygdomme er hudgevækster eller i fagsprog hudtumorer, som er en samlebetegnelse for en stor gruppe af forskellige hudforandringer. Det kan f.eks. være vorter, fedtknuder, inficerede talgkirtler, som for det meste er godartede. Hvis knuderne er hårløse og ømme eller med sår på, kan det være et tegn på, at de er ondartede, f.eks. et mastocytom. Disse kræftknuder kan have forskellige grader af aggressivitet. Nogle vokser langsomt, andre vokser hurtigere og breder sig.
”Det er derfor vigtigt, at man behandler disse hudforandringer på den rigtige måde. Hvis man har mistanke om, at en hudforandring er ondartet, undersøger man forandringen ved at tage en biopsi (vævsprøve), før en evt. operation. Når man har fået mere viden om, hvilken type knude, hunden har fået, kan man bedre afgøre, hvor bred en margin, man skal beregne, når man fjerner forandringen og om man skal supplere med anden behandling,” fortæller Lotta Möller.
Ørebetændelse er hundens fjerde mest almindelige sygdom – det kan ofte være et tegn på allergi (atopi). Øret er i virkeligheden en fortsættelse af huden. Tilbagevendende ørebetændelse med eller uden symptomer fra den øvrige hud er meget almindeligt hos hunde med atopi.
”I de seneste år er diagnosticeringen inden for dette område blevet meget bedre. Tidligere var det mest almindeligt, at man behandlede hunden med cortison, altså bare behandlede symptomerne. Men i dag har vi mange hudspecialister, der kan finde ud af, om det for eksempel er allergi, der er hovedårsagen. Det gør det muligt at komme til bunds i problemet.
Den femte mest almindelige årsag til, at Agria udbetaler erstatning for dyrlægebehandling er de såkaldt traumatiske skader. Det dækker for eksempel mange former for sår, som kan skyldes stik, slid, bid eller at hunden har skåret sig på noget etc.
En bidskade fra en anden hund kan se uskyldig ud, men vil næsten altid blive inficeret. Hvis hunden er blevet bidt eller har været i hundeslagsmål, er det derfor meget vigtigt at holde godt øje med sårene.
Såret skal altid renses grundigt, men ud over det skal det behandles forskelligt afhængigt af, hvilken type sår der er tale om. Nogle sår har behov for dræn, andre skal sys.
”Dyrlæger er i vore dage mere bevidst om de negative virkninger af antibiotikabehandling. Derfor er dyrlæger blevet mere restriktive med at udskrive antibiotika.”
I dag er fire ud af fem hunde forsikret. Det øger muligheden for, at hunden får den rigtige behandling, når den har brug for det.
**Oplysningerne kommer fra Agrias database, som omfatter de hunde, der er forsikret i Agria og som har fået erstatning for dyrlægebehandling. Derfor omfatter listen de sygdomme og skader, hvor behandlingen har kostet mere, end Agrias selvrisiko.
