Symptomer på flåtbid og følgesygdomme
Forskellige tegn kan afsløre, om der er tale om et bid fra en flåt, og tegnene varierer fra dyr til dyr. For hunde ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at hunden begynder at gå usikkert. I sjældne tilfælde kan hunden rammes af virusinfektionen TBE (Tick Borne Encephelitis). Flåten vil overføre TBE-sygdommen til hunden i samme sekund, den bider, hvilket er i modsætning til sygdommen borrelia. Her kan hunden nemlig undgå smitte, hvis ejeren når at fjerne flåten i tide – senest et døgn efter, at den har bidt sig fast.
Forebyggelse betaler sig
Jo varmere vejret er, jo bedre levevilkår har flåterne. Det kan derfor være en god idé at behandle kæledyrene forebyggende mod flåter allerede nu, før temperaturen stiger yderligere.
Selvom hunden ikke har vist tegn på flåtbid, anbefales følgende:
- Brug repellent flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen og husk, at med milde vinterperioder kan dette være hele året. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat.
- Kig og mærk dit kæledyr godt efter mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Flåterne sætter sig ofte under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen. Det gælder både, hvis kæledyret færdes i naturområder med skov, eng og vand, men også i byparker og på villakvarterernes græsplæner kan flåter trives i bedste velgående. Vær derfor også opmærksom, hvis du bor i et byområde. Viser din hund tegn på borrelia eller anaplasma, bør du straks kontakte dyrlægen. Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve. Begge sygdomme behandles med antibiotika.
- Der er også andre muligheder for at sætte ind over for flåter, såsom at bruge fnugrulle, der kan benyttes som supplement til pille/spot on behandling. Find ud af, hvad der virker bedst for dit dyr.
Viser din hund tegn på borrelia eller anaplasma, bør du straks kontakte dyrlægen. Diagnosen stilles ved hjælp af en blodprøve. Begge sygdomme behandles med antibiotika.