
Shetland sheepdog (sheltie)
En shetland sheepdog er ofte kendt som en mini Lassie, da den ligner en collie i miniatureudgave. Det er en trofast og lærenem hund, der knytter sig meget til sin familie. Lær mere om den pelsede sheltie herunder.

En shetland sheepdog er ofte kendt som en mini Lassie, da den ligner en collie i miniatureudgave. Det er en trofast og lærenem hund, der knytter sig meget til sin familie. Lær mere om den pelsede sheltie herunder.
Shetland sheepdog, ofte kaldet sheltie, stammer fra Shetlandsøerne nord for Skotland, hvor den oprindeligt blev avlet som en alsidig hyrdehund til det barske ømiljø.
Den lille størrelse skyldes både racens naturlige udvikling og målrettet avl – på Shetlandsøerne var mindre hunde nemlig en fordel, da fødegrundlaget var sparsomt, og de små hunde spiste mindre end de store, men kunne udføre samme opgaver.
Racen er nært beslægtet med collien, men blev først anerkendt som en selvstændig race i begyndelsen af 1900-tallet.
Shetland sheepdog blev især udbredt i Norden i midten af det 20. århundrede og er i dag populær som både familie-, agility- og udstillingshund. Den kombinerer en smuk pels med stor arbejdsvilje og trofasthed.
En shetland sheepdog er kendt for sit venlige, opmærksomme, men også følsomme væsen. Den er typisk reserveret over for fremmede og danner stærke bånd til sin familie, som den holder sig tæt til.
Dens hyrdeinstinkt betyder, at den ofte er vagtsom og hurtig til at reagere på lyde og bevægelser, hvilket kan resultere i gøen – for den siger gerne til, hvis noget virker anderledes. Det gør den til en god vagthund, men kan også føre til overdreven gøen, hvis den ikke trænes hensigtsmæssigt.
Racen er meget intelligent og lærenem. Den trives med opgaver, samarbejde og ros, og har let ved at tilpasse sig forskellige miljøer og situationer, hvis den får den rette støtte. Den shetlandske sheepdog er gennem tiden blevet til en følsom hund, som har brug for en blid, men tydelig opdragelse.
Hård eller inkonsekvent træning vil gøre den usikker. Den kan være en god hund for en førstegangsejere, der ønsker en lydhør og samarbejdsvillig hund, men den kræver også tålmodighed og forståelse.
Sheltien fungerer som regel godt med børn og andre dyr, især hvis den er socialiseret tidligt. Den elsker at være med i familiens hverdag og sætter stor pris på selskab og rutiner. Ensomhed trives den dårligt med – den er en selskabshund med hyrdeinstinkt, og ikke en hund der bare passer sig selv.

Shetland sheepdog er en lille, elegant og let bygget hund med et karakteristisk udtryk. Den ligner en miniature collie, som man kender fra Lassie-filmene, men det er en selvstændig race med sine helt egne træk. Hovedet er typisk for racen, så fint og let aflangt med milde øjne og det karakteristiske oprejste, let fremadlænede ører.
Pels har den en del af og den er meget blød – med lang, glat yderpels og en tæt underuld. Den kommer i flere farver, bl.a. sobel, trefarvet, blue merle og sort med hvide og tanfarvede aftegninger. Den karakteristiske manke og hale giver racen dens velkendte silhuet.
Den smukke pels får du ikke forærende – den kræver vedligeholdelse. En grundig børstning et par gange om ugen er nødvendig for at undgå filter og holde underulden sund og luftig. I fældningsperioderne kan det være nødvendigt at børste dagligt. Trods sin fyldige pels er en sheltien nem at holde ren og lugtfri, så længe pelsplejen passes.
Shetland sheepdog er en aktiv og livsglad hund med et stort behov for både fysisk og mental stimulering. Den elsker at bevæge sig og har stor arbejdsglæde – uanset om det er i form af agility, lydighedstræning, tricks, nosework eller blot sjove lege i haven. Racen er hurtig, adræt og yderst samarbejdsvillig, hvilket gør den ideel til hundesport.
Daglige gåture er ikke nok – sheltien har brug for udfordringer, hvor den får brugt både hoved og krop. Samtidig er den en fremragende følgesvend til aktive familier, der gerne inddrager hunden i hverdagen.
Fordi der ligger en hyrdehund gemt under den smukke pels, er det ikke altid en oplagt legekammerat, hvis ørnene løber rundt i haven, da den vil forsøge at ”samle flokken”. Motion skal dog tilpasses dens størrelse – det er en lille hund, men med stor energi.
En understimuleret sheltie, vil ofte blive en gøende hund, der bliver mere frygtsom og kan finde på at hyrde/jagte cyklister og hvad der ellers bevæger sig hurtigt forbi eller omkring den. Den fungerer bedst i en tryg og struktureret hverdag, hvor den føler sig involveret og værdsat.

I Agria indsamler vi statistik på alle de hunderacer der er forsikret hos os. Det giver os en helt unik skade- og sygdomsstatistik, der giver indblik i, hvilke sygdomme og skader der rammer specifikke racer. Statistikken, Agria Breed Profiles, bygger på Agrias skadestatistik, og materialet er baseret på over 1.500.000 svenske hunde.
Ligesom alle andre hunde kan en shetland sheepdog komme galt afsted eller blive syg. Derfor har vi ikke taget de ting med, som generelt rammer hunde uanset race. Her har vi i stedet fundet de tre hyppigste racespecifikke diagnoser:
Racen har desuden tendens til overvægt, hvis den ikke får tilstrækkelig motion og fodres korrekt – især fordi mange shetland sheepdogs er glade for mad.
Der er masser af gode egenskaber ved en sheltie, men her har vi samlet de tre ting, som vi holder allermest af:
Sheltier er en skøn race, men der er selvfølgelig også nogle udfordringer ved at invitere sådan en hund ind i sit liv. Vi har samlet de tre vigtigste ting, du skal vide, hvis du overvejer at købe en:
Vi har samlet en liste med de mest populære hundetyper og -racer, så du kan blive klogere på deres behov, styrker, udfordringer, og du kan finde din bedste firbenede ven!
Det afhænger naturligvis af stamtavle, efterspørgsel osv., men ofte kan du få en til mellem 10-15.000 kr.
Sheltier bliver normalt mellem 12-14 år gamle, men det kommer også an på genetik, livsstil, pasning og skader.
Det er ikke normalt at klippe en sheltie, men man kan naturligvis godt gøre det, hvis der er behov for det.
En sheltie bliver mellem 33-39 cm høj afhængigt af dens køn.
Ja, den er kærlig, loyal og god med både børn og voksne – en perfekt hund til den engagerede familie.
Mere end man tror – mindst én til to timers daglig motion og gerne opgaver som lydighed, tricks eller agility.
Ja, racen er vagtsom og kan have tendens til at gø, især hvis den keder sig eller ikke er socialiseret ordentligt.
Meget! Sheltien er intelligent og lærenem og elsker at samarbejde. Blid, konsekvent træning virker bedst.
Den kan være reserveret, men venlig. Tidlig socialisering er vigtigt for at undgå nervøsitet eller mistro.
Med tilvænning, ja – men den trives klart bedst i selskab og kan blive utryg, hvis den lades alene for længe.
Ja, der er noget pelspleje. Den lange pels kræver regelmæssig børstning for at undgå filtre og holde huden sund.
Absolut – det er en af de mest populære racer i agility og lydighed på grund af dens fart, lydhørhed og entusiasme.