Cairn terrierens historie
Cairn terrierens hjemegn er området omkring Iverness samt øerne Skye og Harris i Skotland, hvor de levede i nogle af de fattige områder helt tilbage til 1400-tallet. De små hunde havde nemlig en god størrelse, da de ikke behøvede meget mad og samtidig var små nok til, at de kunne bruges til jagt på småvildt og ræve, som søgte skjul i rullestensskrænterne.
For at sikre en mere ensartet type hund blev man i starten af 1900-tallet enige om, at den skulle hedde cairn, da cairn er det keltiske navn for rullestensskrænter, og det var her, hundene var særligt dygtige. Den engelske kennelklub godkendte racen i 1910 under navnet cairn terrier, men helt op til 1924 var det almindeligt at blande west highland white terriere i racen. I dag er cairn terrieren den mest almindelige af terrierracerne, og er utrolig populær som selskabshund i mange lande.
En cairn terriers temperament
En cairn terrier er en selvstændig, udholdende og nysgerrig lille hund, der spreder meget glæde, hvor den kommer. Den er nemlig rigtig glad for aktiviteter og er som regel imødekommende overfor fremmede, hvis man kan leve med lidt gøen som velkomst. Netop dens legesyge sind gør den til et godt valg for børnefamilier, da den er en god legekammerat for børnene. Den skal dog altid behandles respektfuldt med forståelse for racens karaktertræk, så der ikke opstår konflikter i hverdagen.
Det er en initiativrig hund, som selv finder på beskæftigelse, hvis du ikke gør. Den elsker at grave og gemme sine tyggeben i blomsterbedene, så du skal ikke være alt for glad for din smukke prydhave, for der kommer hurtigt et hul eller to (eller tre). Nogle cairn terriere har tendens til ressourceforsvar, hvor de passer på alt lige fra tyggeben til legesager og de huller, den har gravet i haven. Det er en helt naturlig adfærd, der ligger til terrierracerne, og som ikke skaber de store konflikter, forudsat man tager sine forholdsregler og har en god forståelse for, hvorfor den gør, som den gør. Det er jo også bare svært at blive rigtig sur, når en cairn terrier kigger charmende på dig med sit frække glimt i øjet.
Jagtinstinktet hos racen er over tiden blevet dæmpet en del, og det er også de færreste cairn terriere, der bruges til jagt i dag. Der gemmer sig dog stadig en selvstændig jagthund under den ruhårede pels. En løsningsorienteret lille hund kombineret med et nysgerrigt sind kan resultere i, at det kan være svært med indkald, hvis der er noget andet, som lokker.
Cairn terrieren elsker at være midtpunkt, og det er en rigtig social hund, der kommer godt ud af det med alle i familien. Den har dog også en stor portion selvtillid og har brug for faste rammer, da den ellers selv sætter dagsordenen. Formår du at give den det kombineret med en hverdag, hvor der er masser af graveaktiviteter og hjernegymnastik, får du en glad og tilfreds hund.
Får din cairn terrier en positiv introduktion til hunde, vil den ofte komme fint ud af det med andre. Dog er det ikke alle, der ender med at trives i selskab med andre hunde. Sørg for at din cairn terrier får en god start på sit sociale liv, så den forhåbentlig vokser op og trives i selskab med artsfæller.
Det er en race, der oprindeligt er avlet til at grave og gø, så du må forvente, at der er lyd på din cairn i større elle mindre grad. Du skal derfor overveje, om du kan leve med det. Det er naturligvis muligt at dæmpe det gennem træning og gode vaner, men du vil aldrig få en cairn terrier, der overhovedet ikke gør.
Nogle cairn terriere er meget glade for mad, så du skal være opmærksom på vægten hos den voksne hund, så den beholder sin gode fysiske form hele livet.