Træk er en sjov aktivitet for både hund og ejer. Det opbygger muskler, udholdenhed og stimulerer hunden mentalt på samme tid. Men hvornår kan din hund begynde at trække, og hvad skal du overveje i forhold til træning og udstyr? Vandre- og hundeentusiast Jeanette Sandbæk Håland giver dig nogle gode råd.
Der findes en række forskellige former for træktræning og dermed masser af muligheder for at skabe variation. Du kan for eksempel gå, løbe, cykle eller sætte din hund fast til et køretøj, der er beregnet til træktræning.
Det kan være fristende at starte træktræning så hurtigt som muligt, men vær opmærksom på, at hvalpe og unge hunde ikke bør trække. Det er nemlig en ydre belastning for hundens krop, som i værste fald kan skade hunden, hvis den udsættes for en for stor belastning for tidligt. Din hund bør være fuldt udvokset, mellem 1 og 1,5 år gammel, før den begynder at trække. Den nøjagtige alder afhænger af hundens størrelse og race.
Før du begynder at træne træk, er det en god idé at konsultere en dyrlæge for at sikre, at din hund er sund og skadefri. Dyrlægen kan også hjælpe dig med at lave et skræddersyet træningsprogram, hvis hunden har kendte helbredsproblemer.
Inden hunden er fuldt udvokset, kan man træne styrke, kropskontrol og udholdenhed. Du kan for eksempel lade din hund løbe i ujævnt terræn, balancere på træstammer, gå ture sammen og svømme. Det vil lægge et godt fundament for mange aktive år sammen.
Du kan også øve dig i retningskommandoer og andre færdigheder, som er nyttige, når din hund trækker. De mest almindelige kommandoer er:
Højre: Drej til højre
Venstre: Drej til venstre
Fremad: Løb lige frem
Rolig: Hunden sænker sit tempo.
Stå: Hunden står pænt og venter på at løbe.
Disse kommandoer er en stor hjælp, når du løber eller cykler i høj fart. Hvis du vil bruge andre ord eller lyde, kan du selvfølgelig gøre det.
Der er mange forskellige måder at lære kommandoer på. Hvis du for eksempel vil lære din hund at dreje til højre eller venstre, kan du gøre det, mens du går med hunden i snor. Hver gang du drejer til højre, skal du give den ønskede kommando, og gradvist kan du øge sværhedsgraden ved at give hunden en længere snor og mindre støtte fra dig. Du kan også træne sammen med erfarne hunde, hvis du har mulighed for det.
Forestil dig de udfordringer, du skal øve dig på og mestre. Hvis din hund er letpåvirkelig af sine omgivelser, er det en god idé at lave en masse miljøtræning. Når du er på farten, bevæger din hund sig ofte i høj fart og overhaler ofte andre. Passagetræning kan derfor også være nyttig at øve sig på, inden du begynder træktræning for første gang. På den måde kan du undgå mange nye udfordringer og sikre, at din hund får en god oplevelse med din nye aktivitet lige fra starten.
For at undgå at din hund trækker hele tiden, er det en god idé at give den et halsbånd på, når den ikke trækker, og skifte til en sele, når den trækker.
En hund, der trækker, bør altid have en sele på for at undgå skader og ubehag. Det er vigtigt, at selen sidder godt. Selen skal være ergonomisk udformet og give hunden mulighed for at bevæge sig frit uden at begrænse vejrtrækning eller bevægelse. En træksele skal sidde relativt tæt om halsen for at undgå, at den glider ned mod skuldrene og forhindrer forbenene i at bevæge sig frit. Hvis du er usikker på, om selen passer til din hund, kan du kontakte en trækhundeklub for at få vejledning.
En elastisk snor beskytter både dig og din hund mod ryk og stød. Derfor bør du vælge en elastisk snor frem for en statisk snor til træktræning.
Hvis du går eller løber med din hund, bør du have et hoftebælte på. Det beskytter din ryg og giver dig frie arme. På en cykel eller et løbehjul er snoren fastgjort foran. Det er vigtigt at holde en sikker afstand til dit udstyr, så den elastiske snor skal være mindst 2,8 meter lang, når den er udstrakt. Hvis du har en lille hund, skal du vælge en elastisk snor, der er relativt blød, så hunden kan trække snoren ud.
Nogle hunde er naturtalenter og tager selen til sig lige fra starten. Andre har brug for lidt mere hjælp til at forstå opgaven.
Uanset hvilken type træk, du vil fokusere på, bør din hunds første møde med træktræning være på en gå- eller løbetur. På den måde bliver den præsenteret for færre nye elementer på én gang og har større chance for succes. Det er en god idé at tage en hjælper med, som kan give modstand i selen eller give belønninger.
Når hunden har fået selen på og er koblet til snoren, er det vigtigt, at vi belønner den adfærd, vi ønsker, hunden skal udvise, når den er i snor. Til at begynde med er det nok, at hunden læner sig frem i selen for at få ros og en belønning. Øg gradvist kriterierne ved at vente på et skridt fremad, to skridt, en meter og senere endnu større afstande.
Belønninger kan gives i form af ros, godbidder eller legetøj, helst i løberetningens retning. Vær forberedt på eventuelle ryk og/eller bratte stop! Det er bedst, hvis du har en hjælper, der kan løbe med belønningen i hånden, så det bliver så skånsomt og forudsigeligt som muligt for alle parter. Hvis hunden ikke bevæger sig fremad af sig selv, kan den opmuntres i form af et lokkemiddel eller ved at løbe ved siden af eller sammen med en erfaren hund.
Hold sessionen kort og sjov. Varighed, afstand og tempo skal opbygges gradvist, selv for en hund, der trækker let og er ivrig efter opgaven. En dårlig oplevelse, for eksempel at hunden bliver for træt eller ikke mestrer opgaven, kan få hunden til at miste motivationen til at trække. Når det sker, kan det være en udfordring at opbygge glæden ved at trække igen.
Når din hund er tryg ved opgaven, kan du introducere den for en cykel, et løbehjul eller en kickbike og gradvist øge tempoet og distancen.
Hvor langt en hund kan løbe, afhænger af mange faktorer, blandt andet race, fysisk form, underlag og hastighed. Det er mere krævende for en lille hund at løbe ti kilometer end for en stor hund. Det er sværere at løbe på våde, eftergivende skovbunde og moser end på grusveje, og en hund, der traver i et jævnt tempo, holder som regel længere end en hund, der giver alt i fuld galop.
Målet bør ikke være, hvor langt eller hurtigt hunden kan løbe, men at den afslutter hver session med noget energi. Selv atleter, der konkurrerer professionelt i canicross-mesterskaber, forsøger at sikre, at deres hunde har lyst til at fortsætte med at løbe efter at have krydset målstregen.
Variation i træningen er vigtig. At træne træk tre gange om ugen kan være mere effektivt end at træne træk hver eneste dag. Hvis du vil have din hund til at blive en god trækker, er restitution og alternativ træning lige så vigtig som selve trækket. Svømning, at løbe løs, styrke- og balancetræning er fremragende for trækhunden.
Husk, at fysisk krævende aktiviteter som træk generelt bør undgås, når det er 15 grader eller varmere, for at undgå, at din hund bliver overophedet. Den nøjagtige temperaturgrænse afhænger af den enkelte, men det er en god tommelfingerregel. Varme sommerdage er perfekte til svømmeintervaller og anden alternativ motion.
Selve turene bør også være varierede. Det er fint at løbe lange distancer nogle gange, men det frarådes at gøre det hver gang. Hvis alle sessioner er lange og krævende, kan det påvirke din hunds motivation. Derfor er det en god idé at inkludere nogle korte, hurtige træningspas og intervaltræning. Det vil også gavne din hunds fysiske tilstand. At veksle mellem, hvor man løber, gør det også mere spændende. Et træningspas skal altid være sjovt for din hund.
Underlaget er en vigtig faktor, når du løber med din hund.
Asfalt er meget hårdt uden stødabsorbering og kan også være meget varmt i sommermånederne. Derfor skal du helst vælge stier og grusveje for at undgå skader.
Hvis din hund ikke er så motiveret, kan du med fordel vælge smalle stier med variationer i terrænet - det er ofte mere spændende end en lang, flad grussti.
Du bør hjælpe din hund på opkørslerne og holde igen på nedkørslerne, så den altid har tryk i selen. Det reducerer risikoen for skader betydeligt og er mere behageligt for hunden.
Før og efter hver træktræning er det vigtigt, at du varmer din hund op og går den ned. Opvarmning forbereder kroppen på aktivitet. Når du køler ned, det vil sige giver kroppen ro efter træningen, restituerer kroppen bedre. Som opvarmning kan du for eksempel gå en tur på ca. ti minutter, før du øger tempoet og intensiteten i fem til ti minutter. Efter træningen skal du lufte din hund, indtil den ikke længere er forpustet. Hvor lang tid det tager, afhænger af træningsintensiteten, temperaturen og hvor meget pels hunden har.
I begyndelsen er hundens krop ikke vant til at trække. Den bruger sine muskler på en anden måde, end den er vant til, så det er ikke ualmindeligt, at den bliver lidt øm. Det kan også ske efter lange gåture, eller hvis underlaget har været krævende.
Hvis vi trækker med en hund, der er øm i kroppen, kan den få en dårlig oplevelse og forbinde ubehaget med træktræningen. Det ønsker vi selvfølgelig ikke, fordi det kan have en negativ indvirkning på motivationen til at trække.
Det er fint at give din hund en let gåtur og massage, hvis du bemærker, at den bliver stiv og øm i dagene efter trækketræningen. Den egentlige ’motor’ sidder i bagparten, og det er her, hunden ofte bliver øm. Stryg hele kroppen med et let tryk som opvarmning. Massér derefter de store muskelgrupper ved hundens skuldre og lår med et medium tryk. Start forsigtigt, og hold øje med din hund. Hvis den viser tegn på ubehag, skal du lette trykket. Stivhed i carpus (hundens ’håndled’) kan også forekomme, især hvis hunden har løbet på hårde overflader. Det kan hjælpe at massere hundens ben og tæer.
Held og lykke med træningen og god tur!
