Hugormebid på heste
Hugormebid på heste er mest almindeligt om foråret eller forsommeren. En hest klarer ofte et hugormebid godt, men der bør tages forholdsregler for at mindske risikoen for komplikationer.
Hugormebid på heste er mest almindeligt om foråret eller forsommeren. En hest klarer ofte et hugormebid godt, men der bør tages forholdsregler for at mindske risikoen for komplikationer.
“Tag hesten ind fra folden og hold øje med, at hesten trækker vejret normalt samt spiser og drikker som sædvanligt. Hvis hesten viser tegn på smerte og/eller har en kraftig hævelse ved biddet, bør en dyrlæge kontaktes.”
Ofte kan du se to bidemærker/små sår efter et slangebid med ca. 0,5-1 cm mellemrum, og området plejer at hæve op. Hesten kan også udvise smerte fra biddet, da giften giver vævsskader samt påvirker mave-tarmkanalen. Lidt mere usædvanlige symptomer er blandt andet kredsløbs- og vejrtrækningsproblemer.
En hest, der er blevet bidt af en hugorm, skal holdes i ro for at undgå, at giften spreder sig i kroppen, især hvis hesten er bidt i benet. Undersøg, om du kan se bidemærker på hesten, og kontroller, hvordan hesten har det, og at den spiser og drikker. Hold øje med eventuelle hævelser og hestens vejrtrækning.
Kontakt dyrlægen, hvis hesten får vejrtrækningsbesvær, eller hvis almenbefindendet er påvirket, samt hvis hesten viser tegn på smerte eller ikke vil/kan spise og drikke normalt. Det anbefales ikke at køle, forbinde eller på nogen måde forsøge at suge giften ud.
Lad hesten tage det roligt i cirka en uge efter, at den er blevet bidt, da der kan komme sene effekter af giften, som for eksempel skade på leveren. Tag hesten ud og lad den græsse i hånden i denne periode.
Hvis hestens vejrtrækning påvirkes eller hvis almenbefindendet påvirkes. Kontakt altid dyrlægen, hvis hesten hæver i luftvejene, får svært ved at trække vejret eller ikke spiser. Tjek din hests stivkrampebeskyttelse – hvis hesten ikke er vaccineret inden for det seneste år, bør dyrlægen kontaktes.
Dyrlægen undersøger hesten og det hævede område grundigt. Ofte gives beroligende og smertestillende medicin for at lette håndteringen og rengøringen af biddet. Behandlingen fokuserer på at holde hesten i ro og give understøttende pleje, for eksempel drop, hvis hesten har svært ved at spise eller drikke.
Smertestillende og antiinflammatorisk medicin bruges for at mindske hævelse og smerte, og nogle gange gives også antibiotika. Tidligere blev kortison givet rutinemæssigt ved slangebid, men effekten heraf har vist sig at være tvivlsom.
Hvis der er områder på hestenes fold, hvor der ofte er hugorme, kan du indhegne disse områder eller slå det høje græs og krat, da hugorme ofte trives dér.
Hugormebid er som regel ufarlige, men hvis hesten bliver bidt i mulen eller tungen, kan området hæve kraftigt, hvilket kan føre til vejrtrækningsbesvær. I nogle tilfælde kan giften forårsage almen påvirkning, såsom feber, træthed eller kredsløbsproblemer.
Symptomer på, at din hest kan være blevet bidt, er pludselig smerte, hævelse på det ramte område, ømhed ved berøring og nogle gange to små punktformede sår, hvor hugtænderne har ramt. Hesten kan også vise tegn på uro, stivhed eller modvilje mod at bevæge sig.
Et hugormebid på en hest viser sig ofte som to små huller eller prikker i huden, som kan være svære at se afhængigt af pelsens tykkelse. Det ramte område hæver som regel op og kan blive varmt og ømt. Nogle gange kan hævelsen sprede sig til det omkringliggende væv.
Hvis hesten er blevet bidt i følsomme områder som mulen eller tungen, kan hævelsen forårsage vejrtrækningsproblemer, og giften kan påvirke hestens blodcirkulation og indre organer.
Ved akut sygdom eller alvorlig skade skal du altid kontakte en dyrlæge med det samme.
