I denne øvelse kan du træne dit sæde, din balance og holdning ved at ride en serie. Det fungerer også som gymnastik for hesten at springe sådan.
Sådan rider du banen
Afstand heste
*2,2-2,5 m
** ca10 m
***5,5 m
****6,8-7,2 m
Varm hesten op i skridt, trav og galop. Start med at springe en enkelt forhindring, du kan for eksempel springe forhindring 1 og 4 på en volte (Billede 1). Prøv at gøre det i let sæde. Når du springer på en volte, skal du være meget påpasselig med at få den løsgørende effekt, som ridning på buet spor giver. Opvarmningen sigter både mod at varme hesten op, at du skal finde en god balance, og at hesten skal opbygge noget selvtillid, inden den skal springe en kombination.
Start derefter med kombinationer. Denne gang er det på den ene langside - du kan selvfølgelig også bygge kombinationen på midterlinjen, men så skal du være opmærksom på retningen efter sidste forhindring.