Ormebehandling skal ske strategisk og efter behov. Det er vigtigt at have et kontrolleret ormebehandlingsprogram, som er tilpasset den aktuelle hestepopulation. Her kan du læse om, hvornår og hvordan du ormebehandler din hest.
Tarmparasitter forekommer hos alle heste i et vist omfang. Hos den voksne, raske hest forårsager de sjældent skader, så længe parasittrykket ikke bliver for højt – med undtagelse af den store blodorms larver, som kan forårsage alvorlige skader i tarmens blodkar.
Både i foråret og efteråret bør der foretages en gødningsprøve for at vurdere, om hesten har behov for ormebehandling. Når du flytter din hest til en ny stald, anbefales det også at ormebehandle. Drøft gerne din hests fremtidige ormebehandlingsstrategi med din dyrlæge.
Lad prøverne analysere for ægforekomst og foretag også dyrkning for stor blodorm i foråret.
Heste har altid tarmparasitter, men en mindre mængde påvirker normalt ikke dyrenes sundhed. Over tid opbygger hesten en vis immunitet mod parasitterne og deres skadelige virkninger. Derfor kan føl og ungheste få mere alvorlige skader end voksne heste. Også ældre heste eller individer med nedsat immunforsvar kan være mere følsomme. Nogle tarmparasitter er mere sygdomsfremkaldende og forårsager større skader end andre.
Det er vigtigt, at alle heste på samme fold, som har behov for ormebehandling, behandles samtidig. Planlæg altid gødningsprøver og ormebehandling sammen med foldkammeraterne.
Ormemidlerne dræber ormene, men ikke æggene. Derfor vil døde orm og æg, som findes i tarmen, udskilles med gødningen inden for 1–4 døgn. Lad hesten blive på den samme fold som tidligere og skift først fold efter 3–5 dage. Hesten behøver dog ikke at stå i boks på grund af ormebehandlingen.
Husk at samle gødning i folden dagligt efter ormebehandling. Af hensyn til miljøet er det en god idé at lægge gødning fra en nyormebehandlet hest på møddingen, hvor reststoffer – især fra ivermektin-præparater, som er giftige for vandlevende organismer – inaktiveres.
