Alsikekløver er giftig for hest
Om sommeren går de fleste heste ude og græsser på folden. På mange græsgange og folde vokser der alsikekløver, en plante, der er giftig for heste, selv om mange ikke ved det.
Om sommeren går de fleste heste ude og græsser på folden. På mange græsgange og folde vokser der alsikekløver, en plante, der er giftig for heste, selv om mange ikke ved det.
Heste kan blive forgiftet både ved at spise Alsikekløver og når deres hud kommer i direkte kontakt med planten, som kan give hud- og leverskader. Man ved endnu ikke, hvad det er for et stof, der er årsag til forgiftningen. Til gengæld ved man, at forgiftning først og fremmest opstår under fugtige forhold.
Alsikekløveren (trifolium hybridum), der også kaldes svensk kløver, kan forårsage fotosensibilitet hos heste, det vil sige, at hesten bliver lysfølsom. De heste, der bliver ramt af lidelsen bliver mere følsomme over for solens UV-stråler og kan få hudskader, der svarer til forbrænding eller solskoldning. Fotosensibilitet rammer især hud som er upigmenteret eller har delvis pigmentering. Heste med hvide eller lyse muler og ben rammes derfor hårdest.
Der kan også opstå leverskader, hvis hesten spiser eller har direkte hudkontakt med Alsikekløver. Ved forgiftning kan leveren ikke længere rense blodet og det giftige stof ophobes i leveren. Behandlingsmulighederne afhænger af, hvor voldsomt leveren er påvirket.
”Nogle gange er det nok at skifte foder og flytte hesten. Man kan påbegynde behandling med cortison, antibiotika og eventuelt væsketerapi ved leverskader forårsaget af Alsikekløver,” siger dyrlæge Charlie Lindberg.
Foder:
Der findes mange arter af kløver og det kan være svært umiddelbart at skelne den farlige Alsikekløver fra de andre. Alsikekløverens blomster ligner hvidkløverens, men Alsikekløver vokser mere op i højden end Hvidkløver. Det at Alsikekløveren vokser opret, er faktisk den største forskel på den og de andre mere krybende kløverarter. Blomsterne er hvidlige i toppen og lyserøde til rosa ned mod stilken. Bladene er ægformede.
Læs mere om Alsikekløveren på Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA) - på svensk