Terrarium

Dyr, der konstant lever i et unaturligt miljø, hvor de ikke kan få afløb for deres naturlige adfærd, får kronisk stress. Kronisk stress påvirker immunforsvaret negativt, og dyret bliver lettere modtageligt for sygdomme.                 

Leopardgekkoen lever i mindre grupper, og det anbefales at holde en han og et par hunner sammen. Et passende terrarium til en han og to hunner er på 128 liter, men gerne større f.eks. 250 liter. For hver øgle du tilføjer, skal terrariets længde øges med mindst 25 cm. Trængsel kan føre til aggression og stress, hvor det underlegne dyr ikke har noget sted at søge tilflugt. Stress i alle former er blandt de mest almindelige årsager til appetitløshed og sygdom hos krybdyr.                   

Terrariet bør overdækkes med net, så øglerne ikke kan stikke af. Netværk er også med til at give god ventilation i terrariet, og så beskytter det øglerne mod ting, der kunne falde ned i terrariet, samtidig med at det forhindrer fårekyllinger i at hoppe ud.                    

Mikroklima

I deres naturlige miljø tilbringer leopardgekkoen meget tid i klippespalter og jordhuler. Her udsættes de for et mikroklima, dvs. et klima, der afviger fra det normale klima, som mere højbenede dyr udsættes for. I mikroklimaet er der først og fremmest en anden luftfugtighed og anderledes bevægelser i luften. I naturen er luftfugtigheden ofte væsentligt højere ved jordoverfladen, end den er bare en meter oppe. Dette klima adskiller sig kraftigt fra klimaet i vores lejligheder og huse med centralvarme, hvor luftfugtigheden som regel er ekstremt lav. Lav luftfugtighed udtørrer dyret – med hver eneste vejrtrækning mister krybdyret kropsvæske. Efterhånden ved vi, at kronisk udtørring er den største risiko for udvikling af nyresygdomme hos krybdyr.                  

Underlaget

I fangenskab er det altså vigtigt, at underlaget i terrariet afspejler det mikroklima, der findes på det naturlige levested. Underlaget skal også helst bestå af noget, øglen kan grave sig ned i. Det er vigtigt for øgler at kunne grave sig ned, fordi det både beskytter dem mod kulde og varme. Et underlag af jord eller grus er derfor naturligt (i blandingsforholdet 50/50). Det er også vigtigt med et fast underlag, så øglen kan bevæge sig naturligt. En af ulemperne ved underlag af naturmaterialer er, at øglerne ofte spiser af det. Jord og grus, og ikke mindst sand, kan let give forstoppelse. Hvis man ofte giver øglen mulighed for at bade og have adgang til en fugtig hule (også kaldet en fugtboks) er risikoen ved underlag af naturmaterialer dog små. Der kan være urenheder i jord og almindeligt sand og grus bør skylles før brug, så man undgår støv. Et godt alternativ er autoriseret terrariesand.

Spirebakker

En af de måder, man kan skabe et godt miljø på for sin leopardgekko, er ved at have flere spirebakker (eller en anden form for plastbaljer) ved siden af hinanden i bunden af terrariet.

De forskellige bakker kan fyldes med forskellige bundmaterialer, for eksempel:

  • en blanding af jord og sand, mindst 7 cm dybt, gerne op til 12 cm. Bland gerne lidt frisk spagnum eller vermiculite (et vulkansk materiale) i – spagnum fås på planteskoler, vermiculite fås på visse planteskoler, visse dyrebutikker med speciale i krybdyr eller på nettet, (find forhandler på www.vermiculite.dk). Du kan også blande lidt tørre blade eller andre fugtbevarende materialer i. Læg en hul træstamme ovenpå som gemmested. Det øverste lag i denne bakke skal regelmæssigt overbruses for at holde en vis fugtighed (men må ikke være vådt).
  • forskellige planter, der giver skygge og kan fungere som gemmested.
  • sten i en bakke, gerne af varierende størrelse, men ikke så små, at leopardgekkoen kan sluge dem. Flade sten eller kakler kan lægges øverst og bruges som fodersted.

Denne sammensætning af underlag er billig. Bakkerne er nemme at holde rene og de giver mulighed for at skabe forskellige temperaturzoner og en god udvikling af mikroklima. Snavs i overfladen kan skrabes væk, efterhånden som det opstår. Alt underlag (sand og jord) skiftes hver tredje uge. Stenene vaskes og koges eller opvarmes i ovn hver tredje uge.

Ulemper ved andre typer underlag:

  • Avispapir – giver ikke mikroklima, dyrene kan ikke grave i det.
  • Bark – ideelt miljø for mider og mikroorganismer og kan være meget skadeligt, hvis dyrene spiser det.

Gemmesteder

I terrariet skal der også være nogle gode huler, hvor leopardgekkoen kan gemme sig, når den vil være i fred. Der bør både være gemmesteder i terrariets varme og kølige afdeling. Hvis du har flere øgler i terrariet, skal der være tilstrækkeligt med gemmesteder til dem alle sammen.

En af hulerne skal være en såkaldt fugtig hule eller fugtboks, der hjælper med til at forebygge problemer ved hamskifte. En fugtig hule er også en god måde at tilføre den luftfugtighed, øglerne har brug for, uden at hele terrariet bliver for fugtigt.

Den fugtige hule kan bestå af:

  • en passende stor plastbakke med låg. Bakken skal være så stor, at dyret kan gå ind og vende sig inde i hulen, men ellers må den gerne være lidt trang. Hvis hulen er for stor, risikerer man, at øglen bruger et hjørne som toilet.
  • Vaskesvamp stor nok til at dække hulens bund.
  • Skær et hul enten i bakkens låg eller på en af de korte sider. Hullet skal være stort nok til at øglen kan komme ind og ud af hulen. Der må ikke være andre huller i bakken.
  • Gør svampen våd og vrid den, så den er fugtig uden at dryppe, og læg den ind i hulen.
  • Sæt den fugtige hule ind i terrariet nær en varmekilde sådan, at højst halvdelen af bakken står på varmen, ellers tørrer den for hurtigt ud. Hvis hulen ikke er tilpas varm vil øglen ikke bruge den. Første gang skal du selv sætte øglen ind i hulen, men siden kan den selv gå ud og ind efter behag. Mange øgler tilbringer flere timer i den fugtige hule for derefter at holde sig væk i lange perioder.
  • Hold øje med at hulen er tilpas fugtig og ren hver eller hveranden dag. Hvis dyret ikke bruger hulen som toilet eller spiser mad derinde, kan bunden holde sig ren i op til 2 uger. Så snart du mærker tegn på dårlig lugt, afføring eller anden slemt, skal bundmaterialet skiftes ud med noget rent. Bakken skal desinficeres med jævne mellemrum. Hæld en svag opløsning af rengøringsmiddel i og lad den stå i en halv time. Skyl bakken grundigt.

Temperatur

Selv om leopardgekkoer stammer fra meget varme, næsten ørkenlignende egne, bør de ikke leve i en alt for høj temperatur. Fordi de er nataktive, tilbringer de som regel døgnets varmeste timer i kølige jordhuler eller klippesprækker.

En passende dagtemperatur i terrariet ligger mellem 21° og 30°. Der skal være en temperaturgradient, dvs. at der ikke må være lige varmt i hele terrariet, men at varmegraden skal variere forskellige steder. Det kan man opnå ved at veksle mellem uopvarmede flader, flader opvarmet med varmemåtter og andre steder opvarmet med varmelamper. Om natten skal temperaturen falde en del, dog ikke under 18°. Sørg for at have et par termometre i terrariet, så du kan kontrollere, hvor varmt der egentlig er de forskellige steder. En leopardgekko, der lever i temperaturer over 32° bliver stresset og hyperaktiv. Hvis varmen kommer over 38°, kan den dø.

Undgå såkaldte varmesten eller varmeplader. De har et indbygget varmekabel og det er meningen, at de skal holde en konstant temperatur, men desværre kan de nemt gå i stykker med risiko for, at de bliver alt for varme. Da krybdyr har meget dårlig varmefornemmelse i huden, er det ikke ualmindeligt at se, at de ligger på varmestenen og lige så stille bliver stegt på undersiden af maven.

Belysning

En dag/nat-rytme på 12 timer er passende. Leopardgekkoer er følsomme over for stærkt lys, og kan miste appetitten, hvis de udsættes for det. Det er ikke livsnødvendigt at sætte UV-lys ind i terrariet, men det kan være en fordel, fordi nataktive dyr somme tider går ud i det sidste skumringslys og ’soler’ sig. Det øger deres velbefindende og medvirker til, at de danner D-vitamin i huden.