Stammer fra Vesteuropa & Nordafrika
Tamkaninen (Oryctolagus cuniculus) stammer fra vilde kaniner i Vesteuropa og Nordafrika. Den er udelukkende planteæder og græsser som regel i skumringen eller om natten. Kaninen bruger sine kløer til at grave huler med. Hulerne bruges til at gemme sig i og sove i. I naturen udviser kaniner sjældent tegn på aggression, men flygter i stedet, når der er fare på færde. Kaniner i fangenskab kan derimod godt blive aggressive, hvis de er stressede eller føler sig truet.
Kaniner er intelligente, venlige og stille kæledyr. Det er meget let at træne sin kanin til at blive renlig. Gennemsnitsalderen for kaniner er 7-9 år, med en rekord på op til 15 år. Nedenstående informationer er sammensat for at hjælpe dig med at give din kanin den bedste pasning, sådan at den kan leve et langt og sundt liv. Rådene er primært skrevet til dværgkaniner, og andre racer kan have lidt anderledes behov.
Kaniners reproduktion
En hunkanin bliver kønsmoden, når den er 3-9 måneder, hannen når den er 3-10 måneder. Drægtigheden varer 29-35 dage (i gennemsnit 31-32 dage), og kuldet er som regel på 4-10 unger. Ungerne kan vænnes fra, når de er 6-8 uger. De bør dog ikke tages fra moren, før de er 8 uger.
Vi anbefaler, at både han- og hunkaniner neutraliseres.
Moderløse kaninunger
Det lykkes sjældent at opfostre moderløse kanin- eller hareunger. Det er bedst, hvis man kan lægge ungerne ned til en hunkanin, der har unger i forvejen. Man har den største chance, hvis de moderløse unger er under 2 uger og højst 2 dage yngre eller ældre end plejemorens egne unger. En svag dråbe parfume på plejemorens næse kan hjælpe til, at hun ikke forstøder de moderløse unger.
Moderløse unger under 3 uger kan spise mælkeerstatning til killinger (enten færdigblandet eller en blanding af 1 æggeblomme, 240 ml mælkepulver, 240 ml vand, 5 ml honning og 5 ml vitamin- og mineralblanding). De første par dage giver man højst 5 ml af denne blanding 2-3 gange om dagen og lader gradvist mængden stige til 10 ml i løbet af den 1. uge.
Herefter øges mængden gradvist til 15 ml i løbet af den 2. uge og til 25 ml i løbet af den 3. uge. Området omkring endetarmsåbningen vaskes forsigtigt med lidt vat dyppet i lunkent vand for at stimulere afføring og urinering.
De mest almindelige problemer ved håndopfostring af kaninunger er lungebetændelse, fordi maden havner i den gale hals, nedkøling og diarré.
Bemærk, at en normal kaninmor kun ammer sine unger 1-2 gange i døgnet! Det er altså helt normalt, at moren tilsyneladende ikke tager sig af sine unger det meste af døgnet.
Kastrering og sterilisering af kaniner
Vi anbefaler, at både han- og hunkaniner neutraliseres. Neutraliserede dyr bliver som regel mere rolige og hengivne kæledyr, og risikoen for aggression både over for burkammerater og ejer nedsættes.
Kastrering giver også mindre risiko for, at hannen markerer sit territorium med urin. Sterilisering af hunkaninen er vigtigt for at undgå uønskede unger samt kræft eller andre sygdomme i livmoderen. Man kan neutralisere begge køn, så snart man ser de første tegn på kønsmodning, som regel når kaninen er 4-5 måneder gammel.
Håndtering af kaniner
Der er flere måder at løfte kaninen på afhængigt af, hvor rolig og hvor stor den er. Det vigtigste er, at man husker at understøtte bagbenene for at forhindre alvorlige rygskader. Kaninen har en svag ryg, og den kan let komme til skade, hvis bagbenene får lov at hænge frit og kaninen kommer til at sparke kraftigt ud.
Det medfører desværre tit kroniske skader, der ofte nødvendiggør aflivning af kaninen. Derfor er det bedst at forebygge denne type ulykker.
Løft aldrig kaninen op i ørerne. Det er smertefuldt og helt unødvendigt! Det er bedre at tage fat om kaninen ved at føre en hånd ind mellem forbenene (ikke under maven, men længere fremme under brystkassen), støtte bagbenene med den anden hånd. Hold kaninen tæt ind til kroppen, så den føler tryghed og ikke "flagrer" i luften. Sæt dig ned på gulvet og prøv dig frem, indtil du har lært at løfte kaninen og den har vænnet sig til det og er tryg ved at blive løftet. Så kan den ikke falde så langt, hvis den hopper ud af hænderne på dig.
Det er også en god idé, at vænne kaninen til at blive håndteret, bl.a. så du kan klippe dens kløer og undersøge den. Når man skal klippe kløer, kan man forsigtigt løfte kaninen op på et bord og have et skridsikkert underlag under, f.eks. et tæppe. Kaniner bryder sig ikke om glatte overflader, hvor de ikke kan stå fast, men har man et blødt underlag den kan sidde på, sidder de oftest stille og roligt. Tal roligt til kaninen og stryg den blidt på hovedet og i nakken. Husk altid at have en hånd på kaninen, så den ikke pludselig springer ned og pådrager sig skader.
I begyndelsen kan det være nødvendigt at være to om det. Så kan den ene holde, mens den anden klipper kløerne. Med tiden bliver mange kaniner så afslappede, at man kan klare det alene. Man kan lægge lidt foder foran kaninen, som den kan spise, mens man klipper kløer. Dette kan gøre oplevelsen mere behagelig for dyret.
