En enspænder

Kattens immunforsvar er ikke tilpasset til at leve i flok. Derfor bliver katte, der lever sammen med mange andre katte, oftere syge. For en opdrætter som af og til har fremmede katte hjemme, eller låner sine katte ud til avl, er risikoen for at få smitte ind fra andre dyr også større.

Miljøet er vigtigt

Hygiejnen og udluftningen skal være god, for at katten holder sig rask. Et eksempel er kattebakken, som katten bruger til afføring. Hvis den ikke renses ofte nok, så udtørrer afføringen, og så kan støv hvirvle op i kattens pels. Støvet kan indeholde virus, som katten senere får i sig, når den vasker pelsen.

Symptomfrie smittebærere

En kat, der bærer på virus, behøver ikke at blive syg. Det er nemlig immunforsvaret der ”bestemmer”, om sygdommen udvikles eller ej. Immunforsvaret kan være så godt, at katten ikke får symptomer fra sine virus. En kat kan altså selv være helt rask, men alligevel sprede virussmitte.

Bidragsgivende årsager

Har din kat medfødte defekter i immunforsvaret, er den individuelle modstandskraft og andre sygdomme også væsentlige for, om katten bliver syg eller ej. Virussen vil da angribe det sted på kroppen, hvor immunforsvaret er svagest.

Antistoffer fra vaccine og moderen

Killinger får antistoffer mod forskellige sygdomme gennem mælken fra deres moder, når de dier. Ved 12-16 ugers-alderen tilfører man også antistoffer gennem vaccination af katten. Grundvaccinationen gentages efter 3-4 uger, ved etårs alderen og derefter følges dyrlægens anbefaling. Virussygdomme, som du alltid skal vaccinere din kat imod, er: kattesyge/parvo og katteinfluenza.