– Katte har fået en højere status, og vi er blevet bedre til at sørge godt for dem. I dag regner man katten for at være ældre, når den er mellem 10 og 12 år, og først når den er over 15 år, taler man om en gammel kat, siger Lotta Möller, der er specialist i hundens og kattens sygdomme og dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Sanserne sløves

Det er vigtigt at give den gamle kat nogle faste rutiner, for den kan som regel ikke lide, at der sker for meget nyt i dens omgivelser.

– En kat, der ikke tidligere har været bange, kan pludselig opleve børn og høje lyde som mere skræmmende end før, fortæller Lotta.

Kattens syn og hørelse kan også blive nedsat, men en blind kat klarer sig fint i kendte omgivelser ved hjælp af sine knurhår og andre følehår for eksempel på benene. Selv om en ældre kat sover mere og bevæger sig mindre, skal den stadig aktiveres.
– Stimuler dens legelyst og aktiver katten med legetøj, så bliver den automatisk mere smidig.

Tilpas kattens kost

Katten spiser tit mindre, og lugte- og smagssansen nedsættes. Letfordøjelig mad er godt, fordi katten kan have tendens til forstoppelse. Det kan både være dåsemad og tørkost.
– Prøv dig frem og se, hvilket foder din kat trives bedst med. Der findes specialfoder til ældre katte, som indeholder flere fibre og mindre fosfat. Tænk også på, at ældre katte kan have tendens til overvægt, fordi de ikke rører sig så meget, siger Lotta.

Det er også vigtigt at tilpasse kosten i forhold til kattens tænder, der kan bliver svagere. Tandsten kan give tandløsning og infektion i mundhulen, og det kan være nødvendigt at fjerne tandsten under fuld bedøvelse.

– Men selv om katten har mistet et par tænder, kan den stadig spise selv, bare maden er let at tygge.

Aldersbetingede sygdomme

Fra 7-8-års alderen er det nok klogt at tage katten med til dyrlægen hvert år til et sundhedstjek. Her undersøger man blod, lever, nyrer, stofskifte- og sukkerværdier.
– Hvis man sætter ind med behandling i tide, kan man tit forlænge kattens liv.

Nyreproblemer er desværre meget almindeligt hos ældre katte. Katten drikker og tisser mere, den får dårlig ånde og taber sig.
– Struma er også meget almindeligt og har tilsvarende symptomer, men kombineret med øget appetit og tørst, og nogle katte bliver mere hidsige. Begge sygdomme kan heldigvis behandles hos dyrlægen, forsikrer Lotta.

Agria forsikrer alle katte uanset alder. Hvis din kat er 6 år eller ældre, skal den bare have en udfærdiget en Agria dyrlægeattest, før den kan blive forsikret.
– Selv en ældre kat fortjener en god forsikring, sådan at den kan få den nødvendige behandling selv på sine gamle dage, slutter Lotta.