Hest med hoste

Min hest hoster meget, hvad kan det skyldes?

Dyrlægen svarer:

Det, du beskriver, kan skyldes mange forskellige ting, f.eks. virus- eller bakterieinfektioner eller allergi. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge, som kan finde ud af, hvad hosten skyldes og hvilken type behandling, man skal sætte ind med. 

Årsag

Forkølelse i form af virus- eller bakterieinfektioner er en af de mest almindelige årsager. Kværke og influenza er de mest alvorlige infektionssygdomme, som heste jævnligt angribes af. Spoleorm kan også give anledning til hoste, især hos unge dyr. Allergi er en anden årsag til, at heste begynder at hoste. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis hesten bare småhoster, ikke har feber og ellers er frisk nok, kan man afvente et par uger og se, om hosten går over af sig selv. Hvis hosten ikke går over, eller hvis hesten får feber og bliver sløj, er det vigtigt at tilkalde en dyrlæge for at finde ud af, hvad den egentlige årsag til hosten er, sådan at hesten kan blive behandlet. Følg dyrlægens råd med hensyn til hvileperiode, så hesten får tid til at komme sig ordentligt, før den bliver sat til at arbejde igen. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg