Hesteinfluenza

Hvorfor skal man vaccinere sin hest mod hesteinfluenza?

Dyrlægen svarer:

Heste, der ikke er vaccineret mod hesteinfluenza, har større risiko for at blive smittet, og også for at få komplikationer i forbindelse med sygdommen. Uvaccinerede heste har som regel også et længerevarende og mere kompliceret sygdomsforløb. For at nedsætte risikoen for at din hest bliver alvorligt syg og for at undgå at den spreder smitten til andre, bør du vaccinere din hest mod influenza. 

Symptom

De mest almindelige symptomer på hesteinfluenza er høj feber, næseflåd og hoste. Symptomerne kommer ofte meget hurtigt. En vaccineret hest kan også få sygdommen, men i så fald bliver forløbet som regel mildere. Uvaccinerede heste får ud over længere sygdomsforløb også oftere følgesygdomme som lungebetændelse og hjertemuskelinflammation. 

Årsag

Hesteinfluenza skyldes, præcis som navnet siger, influenzavirus. Sygdommen er meget smitsom og smitten spredes hurtigt. Smitten spredes først og fremmest, når syge heste hoster, men kan også smitte via udstyr, staldindretning, ligesom mennesker kan komme til at overføre smitstof fra en syg til en rask hest. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Forebyggende: Det bedste er at sørge for, at hesten er vaccineret. Selv om vaccinationen ikke er en garanti mod smitte, bliver sygdomsforløbet meget mildere, og hesten smitter ikke så meget.

Ved smitte: Syge heste skal isoleres straks, da det mindsker risikoen for smittespredning markant. Det anbefales, at stalden isoleres i mindst 10 døgn efter at man har opdaget feber hos en eller flere heste i stalden. På Dansk Ride Forbunds hjemmeside kan du læse mere om smitsomme sygdomme, og hvordan de skal håndteres. Sørg for, at hesten holdes arbejdsfri, indtil den er helt rask. Hvis hesten ikke får lov at komme sig, er der risiko for følgesygdomme som f.eks. COPD.

Efter smitte: Gøre grundigt rent i hele stalden, vask også tøj og udstyr.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Ved mistanke om hesteinfluenza skal man altid tilkalde dyrlægen. Dyrlægen undersøger hesten og tager en svaberprøve fra næsehulen for at stille diagnosen. Ved milde tilfælde er det ikke altid nødvendigt med behandling, og man kan nøjes med at lade syge heste hvile. Det er meget vigtigt, at hestene får god tid til at komme sig igen, regn med mindst en måned. Nogle gange er det nødvendigt med understøttende behandling. Tag hestens temperatur regelmæssigt, og hold øje med hestens/hestenes symptomer. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg