Sur stråle/white line disease

Kan hestens hove blive angrebet af forskellige former for forrådnelse? Hvad kan jeg gøre for at undgå det?

Dyrlægen svarer:

Hornet i strålen eller hornvæggen bliver sort og svampet og bliver som regel ildelugtende. Ved alvorlige angreb kan hesten få smerter og blive halt. 

Symptom

Hornet i strålen eller hornvæggen bliver sort og svampet og bliver som regel ildelugtende. Ved alvorlige angreb kan hesten få smerter og blive halt. 

Årsag

Både sur stråle og hovvægsforrådnelse forårsages af bakterier og andre mikroorganismer. En af de mest almindelige årsager til bakterieangrebet er, at hesten har gået i vådt og/eller snavset underlag i længere tid. Dårlig hovpleje og i nogle tilfælde hestens medfødte hornkvalitet kan også spille ind. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Vær meget omhyggelig med din hests hovpleje. Rens hove hver dag og hold godt øje med tegn på råd. Jo tidligere du opdager tegn på råd, jo nemmere kan du tage det i opløbet. Sørg også for, at hestens madras i boksen er tør og ren, og at der ikke er for meget mudder i foldene.

Sørg for at lave regelmæssige aftaler med beslagsmeden, så hovene er beskåret korrekt og smeden samtidig får lejlighed til at undersøge hovenes tilstand. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis du ikke får bugt med forrådnelsen tidligt i forløbet, eller hvis forrådnelsen har bredt sig til store dele af hoven, eller hvis hesten har smerter, vil jeg anbefale, at du kontakter dyrlægen. Det kan være nødvendigt for dyrlægen at skære det forandrede væv væk og behandle den aktuelle infektion.  

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?