Forstoppelse

Min kat har ikke haft afføring i to dage. Hvad skal jeg gøre?

Dyrlægen svarer:

En mild forstoppelse kan man selv forsøge at behandle med Mikrolax el. lign., der kan købes på apoteket. Paraffinolie kan også hjælpe. Sørg for at kattebakken er ren, nogle katte nægter at bruge kattebakken, hvis den er snavset. Hvis det ikke hjælper, må du kontakte dyrlægen.  

Symptom

Katten har svært ved at komme af med afføring eller kan slet ikke komme af med afføring. Katten kan få mavesmerter eller bliver meget øm og udspilet i bughulen.  

Årsag

Forstoppelse kan forårsages af et fremmedlegeme i tarmen. Katte, især langhårede, kan få hårboller, som normalt kastes op, men som i nogle tilfælde kan sætte sig fast i tarmen. Hvis katten har problemer med ryggen, kan det gøre ondt at komme af med afføring, og katten vil prøve at undgå det. Det bevirker, at afføringen bliver hård, og så bliver det endnu sværere for katten at komme af med det. Katten kan også nægte at bruge sin kattebakke, hvis den ikke er ren nok.  

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis din kat ofte har træg mave, kan du prøve at skifte tørfoderet ud med dåsemad og evt. tilsætte ekstra vand eller på anden måde prøve at få katten til at drikke mere. Du kan også købe et foder, der er meget fiberrigt eller give et fibertilskud for at forebygge. Gør kattebakken ren hver dag, så katten kan lide at bruge den. Du kan også have flere kattebakker, sådan at der er altid er én, der er ren. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Få en tid hos dyrlægen, hvis din kat ikke får det bedre trods behandling med paraffinolie eller Mikrolax. Hvis katten bliver sløj, hvis der kommer blod i afføringen, hvis katten heller ikke tisser, eller hvis du har mistanke om, at din kat har slugt et fremmedlegeme, skal du straks tage til dyrlægen.  

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg