Katteaids/FIV – immundefekt hos kat

Hvad er FIV katte-AIDS, og hvordan spredes sygdommen hos kat?

Dyrlægen svarer:

FIV Katte-AIDS er en virusinfektion, der ødelægger kattens immunforsvar

Symptom

Det mest almindelige er, at katten bliver mere modtagelig over for andre infektioner. Katte, der lige er inficeret, kan få en kort, akut sygdomsperiode med lidt feber og dårlig almentilstand. Der kan opstå betændelse i mund, øjne, på hud, i tarmsystemet eller luftvejene samt hævede lymfeknuder. En smittet kat kan leve i mange år, før den får nogle symptomer i forbindelse med FIV katte-AIDS.

Hvad kan jeg selv gøre?

En smittet kat skal holdes inde og må ikke gå frit rundt blandt andre katte. Kontakt med andre katte skal helt undgås på grund af smittefaren. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din kat har symptomer på FIV katte-AIDS, hvis katten f.eks. har haft mange infektioner på kort tid. FIV Katte-AIDS er ikke i sig selv en dødelig sygdom, men den gør katten mere modtagelig over for andre infektioner, der til gengæld kan være dødelige.

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?