Kløe hos kat

Min kat klør sig meget, og har også slikket lidt pels af på maven. Skal jeg tage ham til dyrlægen?

Dyrlægen svarer:

Jeg synes, du skal få tid til en undersøgelse hos dyrlægen. Kløe hos kat kan skyldes allergi eller parasitter, men overdrevent slikkeri på pelsen kan også skyldes, at katten er nervøs eller usikker over et eller andet eller har ondt et sted, som f.eks. i maven, hvor din kat har slikket sig så meget.

Symptom

De mest almindelige symptomer er, at katten klør sig, slikker sig unormalt meget eller tygger/slikker pels af.

Årsag

Kattens kløe kan skyldes flere forskellige ting. De mest almindelige grunde er parasitter som pelsmider eller lopper. Hvis parasitter kan udelukkes, er allergi en almindelige årsag til kløe. Katten kan have foderallergi eller en luftbåren allergi f.eks. over for pollen, husstøv, mider, fjer, uld mm.

Hvad kan jeg selv gøre?

En dyrlæge, der er hudspecialist, kan teste, om din kat er allergisk over for noget i luften (atopi). Hvis katten har foderallergi, skal den udelukkende have et allergifoder i mindst otte uger i henhold til dyrlægens anvisninger.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din kat lider af kløe, så den grundlæggende årsag kan findes og behandles.

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?