Hypertrofisk Kardiomyopati

Jeg er ved at anskaffe mig en kat og spekulerer på, hvornår man kan se, om katten har HCM?

Dyrlægen svarer:

HCM (Hypertrofisk Kardiomyopati) også kaldet ”for stort hjerte” er en sygdom, der udvikles i løbet af en længere periode. De katte, der får sygdommen, har som regel ingen symptomer på HCM før seks måneders-alderen, og i mange tilfælde kan det vare flere år, før man kan stille en diagnose. Meget tit opdager man sygdommen tilfældigt, når dyrlægen lytter på hjertet under det årlige sundshedstjek. Hvis dyrlægen hører en mislyd på hjertet eller uregelmæssige hjerteslag, vil man undersøge kattens hjerte med ultralyd, og her kan diagnosen stilles. Hvis du har mistanke om, at din kat kan have HCM, skal du kontakte dyrlægen og få en tid til undersøgelse.   

Symptom

Katten kan tilsyneladende være fuldkommen rask, men så kan den pludselig få det dårligt med symptomer som åndenød, nedsat appetit og træthed. Katten har svært ved at få vejret, hjertet slår meget hurtigt, og der kommer væskeansamlinger i lungerne. Nogle katte kan have lammelse af bagparten som symptom. 

Årsag

Sygdommen består i at hjertemuskulaturen vokser i tykkelse. Gradvist bliver hjertemuskulaturen derfor mere stiv og ikke kan slappe ordentlig af, sådan at den må arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Diagnosen kan som nævnt stilles med ultralyd, og så kan dyrlægen se, hvor langt sygdommen er i sin udvikling. En kat uden symptomer på sygdom har en gennemsnitlig levetid på 3-5 år. Hvis katten har symptomer, kan man behandle med væskedrivende mod vand i lungerne, samt betablokkere, der nedsætter hjerterytmen og stabiliserer hjertets funktion. Anden medicin kan også komme på tale.

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din kat pludselig får det meget dårligt eller får symptomer på HCM.

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg