Anaplasmose af flåtbid

Kan katte få flåtbårne sygdomme ligesom mennesker?

Dyrlægen svarer:

Det er meget usædvanligt, at katte bliver ramt af sygdom i forbindelse med flåtbid. Kun ganske få katte er blevet smittet med borrelia, som er så almindeligt hos mennesker, så hvis katte bliver smittet, er det mere sandsynligt, at de smittes med anaplasma-bakterier. 

Symptom

Efter en inkubationstid på en til to uger ser man uspecifikke symptomer som feber, sløvhed, stivhed og appetitløshed. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er en god idé regelmæssigt at gennemgå katten for flåter. Fjern de eventuelle flåter, du får øje på og rens om nødvendigt stedet. Du kan rense med vand og sæbe, en saltvandsopløsning eller klorhexidin to gange om dagen, hvis det er nødvendigt. 

For at slippe for flåter, kan du bruge forskellige forebyggende midler, som fås hos dyrlægen eller på apoteket. Vælg det, der passer dig og din kat bedst. Læs omhyggeligt på pakken, så du er sikker på, at midlet er beregnet til kat. Der findes tilsvarende midler til hunde, som er dødelige for katte!

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Hvis din kat har nogen af ovennævnte symptomer, skal du kontakte din dyrlæge og få katten undersøgt. 

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?