Kat stresser hos dyrlægen

Min kat bliver altid meget stresset, når vi skal til dyrlægen, også selv om det bare er til en normal sundhedsundersøgelse. Er der noget, jeg kan gøre eller give hende for at få hende til at være lidt mere rolig?

Dyrlægen svarer:

Mange katte (og deres ejere) bliver desværre meget stressede ved dyrlægebesøg. Du kan begynde med at vænne katten til at være i sin transportkasse, så den føler sig godt tilpas i den. Begynd med at stille kassen frem og læg lidt godbidder i den og rundt omkring den. Prøv derefter at få katten til at gå ind i den, luk lågen, og giv katten godbidder. Så fortsætter du træningen ved at bære rundt på kassen derhjemme. Husk at rose og belønne katten.

Hvis din kat er meget bange, kan du også prøve en beroligende duftspray som Feliway. Den består af feromoner, der får katten til at slappe af. Spray transportkassen et lille stykke tid, før I skal af sted. Der findes også et beroligende kosttilskud, der hedder Zylkene, som du kan give katten. Held og lykke! 

Årsag

Katte bryder sig ikke om at forlade deres territorium, så en tur til dyrlægen opfattes som negativt. Hvis katten ikke er blevet vænnet til sin transportkasse, vil den føle sig utryg og blive stresset. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er en god idé at vænne katten til at blive håndteret: kig katten i munden, i ørerne og tag den på poterne og så videre. Så vil katten som regel synes, at det er mindre ubehageligt at blive håndteret og undersøgt af dyrlægen. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg