Hund med dårlig hørelse

Det virker, som om min hund på 9 år har fået dårlig hørelse. Findes der høretests for hunde?

Dyrlægen svarer:

Visse dyrehospitaler udfører høretests. Din hunds dårlige hørelse kan sagtens være aldersbetinget. Degenerative (nedbrydende) forandringer i det indre øre samt i nerverne er meget sandsynligt.  Mellemørebetændelse kan skade høreorganet og føre til døvhed. Jeg synes, du skal bestille tid til en undersøgelse af din hund.  

Symptom

Hunden er utryg, bange og opfører sig anderledes, end den plejer. 

Årsag

Døvhed kan være medfødt eller forårsages af skade på eller sygdom i ørerne. Hundens hørelse forværres som regel også med alderen. Også vand i hovedet (hydrocephalus) og tumorer kan give døvhed.

Døvhed som følge af sygdom skyldes som regel ørebetændelse. Ørebetændelser kan blive til mellemørebetændelse, som kan skade høreorganet. I så fald har hunden sandsynligvis haft infektion i begge ører. Hunden kan også blive døv af nogle af de præparater, man anvender mod ørebetændelse. Især hvis dråberne har været anvendt, mens trommehinden har været lidt flosset. I de allerfleste tilfælde vender hørelsen tilbage i løbet af et par uger.

Døvhed kan også skyldes genetiske faktorer. Visse racer som dalmatiner og siberian husky har en større risiko for medfødt døvhed. 

Hvad kan jeg selv gøre?

Undersøg hundens ører regelmæssigt, så du kan opdage forskellige problemer i tide og få dem behandlet. Døvhed kan desværre ikke behandles. Det, man skal gøre, er at behandle eventuelle bagvedliggende sygdomme, for eksempel ørebetændelse. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis du har mistanke om, at din hund hører dårligt eller kan være helt døv, især hvis det forekommer i forbindelse med en skade på eller sygdom i øret. 

Fandt du ikke lige det du ledte efter?

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg