Hund med mislyd på hjertet

Vores lille hvalp på kun ni uger har en lille mislyd på hjertet. Vi er meget bekymrede og spekulerer på, om man kan gøre noget ved det?

Dyrlægen svarer:

Mislyd på hjertet behøver ikke at være alvorligt, men kan være det afhængigt af graden og af den grundlæggende årsag til mislyden. Det bedste, du kan gøre for at få en prognose for din hvalp er at bestille tid til en hjerteultralyds-undersøgelse. Så vil du få besked om, hvorfor din hvalp har mislyd på hjertet, om det evt. påvirker hundens levealder og om det kan behandles.  

Symptom

Hunde med mislyd på hjertet behøver overhovedet ikke at få nogen symptomer. Årsagen til mislyden er som regel en mere eller mindre alvorlig hjertelidelse. En hund med en lille hjertefejl får som regel ingen symptomer, mens en alvorligere hjertefejl kan give hjertesvigt eller forandringer i hjerterytmen. 

Årsag

Hjertefejl kan dels være medfødte misdannelser i hjertet, dels opstå senere i hundens liv. En hvalp kan have en såkaldt fysiologisk mislyd, der forsvinder af sig selv, når den vokser til. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, hvorfor din hvalp har mislyd på hjertet og hvor alvorligt det er. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

En hund med mislyd på hjertet skal altid undersøges af en dyrlæge, så man kan finde ud af, hvor alvorligt det er, og hvordan det kommer til at påvirke din hund. 

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Synes godt om?