Blodmangel hos hund

Hvordan kan man vide, om hunden lider af blodmangel? Kan man forebygge det med foder, der indeholder meget jern?

Dyrlægen svarer:

Blodmangel (også kaldet anæmi) hos hund skyldes ikke jernmangel, sådan som det tit ses hos mennesker. Blodmangel er ikke en selvstændig diagnose, men et symptom på anden sygdom, og derfor kræver det mere end en almindelig blodprøve at stille en diagnose. Man er nødt til at tage udvidede blodprøver og måske røntgenfotografere forskellige organer, for at finde den egentlige årsag og sætte ind med det rette behandling.  

Symptom

Blodmangel er altså et symptom, og det kan forårsages af mange diagnoser/sygdomme. Ved anæmi bliver hundens slimhinder blege. Hunden kan virke svaghed/træt, besvime, have hurtig puls og vejrtrækning samt nedsat appetit.

Årsag

Mangel på røde blodlegemer kan altså forårsages af flere sygdomme og behandlingen afhænger derfor af den bagvedliggende årsag, der f.eks. kan være en autoimmun sygdom (defekt i immunforsvaret), f.eks. autoimmun hæmolytisk anæmi, hvor kroppens immunforsvar angriber sine egne celler.

Visse kræftsygdomme som for eksempel leukæmi, lymfosarkom og myelomatose kan også give anæmi. Blodmangel ses også sent i forløbet ved nyre- og leversygdomme. Løgforgiftning kan også være årsag til anæmi. 

Hvornår skal jeg kontakte min dyrlæge?

Kontakt dyrlægen, hvis din hund har blege slimhinder , er meget træt eller andre symptomer på blodmangel. 

Er dit spørgsmål akut?

Så anbefaler vi altid, at du kontakter din dyrlæge med det samme.

Dyreguiden

Få tips og råd om alt fra hudproblemer til traumatiske skader.

Till Dyreguiden

Synes godt om?

0 stemmer, ikke bedømt

0 stemmer, ikke bedømt

Mere om samme emne