Når der støder problemer til, skal man først undersøge, om temperaturen er passende, og om foderet er korrekt. En rask sumpskildpadde vil som regel lave kraftige svømmebevægelser, når man tager den op af vandet. Den har klare øjne, klare, tørre næsebor og ingen pletter eller forandringer i huden eller på skjoldet.

Størstedelen af de sygdomme, som rammer en sumpskildpadde i fangenskab, skyldes, at dyret er tvunget til at leve i omgivelser med en høj forekomst af bakterier. God hygiejne i terrariet er den bedste måde at forebygge sygdomme på! Det gælder simpelt hen om at gøre alt for at holde terrariet så rent som muligt.

Mangelsygdomme

Opsvulmede øjne

Opsvulmede øjne skyldes som regel mangel på A-vitamin. Ved A-vitaminmangel bliver øjets immunforsvar nedsat, og det kan betyde, at tilstanden forværres på grund af bakterieinfektioner. Hvis øjnene hæver så meget, at skildpadden ikke kan se, holder den op med at spise. Tilstanden behandles ofte med A-vitamin i form af indsprøjtninger, indtil hævelsen har lagt sig så meget, at skildpadden kan spise igen. Det er vigtigt at tilpasse fodringen, sådan at skildpadden fremover får tilstrækkeligt med A-vitamin i kosten.

Blødt skjold

Blødt skjold tyder på mangel på calcium eller D-vitamin i foderet. Sygdommen kaldes ofte for Metabolic Bone Disease (MBD) eller knogleskørhed. Det er som regel en meget alvorlig sygdom, der ofte medfører døden, hvis man ikke gør en stor indsats for dels at behandle det akutte sygdomsforløb, dels ændre skildpaddens omgivelser og fodring. Giv skildpadden så meget naturligt sollys som muligt, men sørg også for, at den kan søge ind i skyggen. Hvis skildpadden holdes indendørs, kan man bruge UV-belysning for at efterligne sollys. Giv tilskud af calcium og D3-vitamin i foderet. Sørg også for at supplere foderet med et afbalanceret vitamin- og mineraltilskud resten af skildpaddens liv.

Læggenød

Læggenød kan i nogle tilfælde skyldes en forkert mineralbalance i foderet. Det ytrer sig ved, at skildpadden ikke kan lægge et eller flere æg uden hjælp. Symptomerne kan være pressen og uro eller udmattelse og almindelig træthed. Calcium er nødvendigt, for at muskulaturen, i dette tilfælde livmoderen, skal kunne trække sig ordentligt sammen.

Hvis en drægtig hun lider af calciummangel i foderet, bliver resultatet altså læggenød.

Årsagerne kan både være forkert fodring, manglende adgang til sollys eller en anden bagvedliggende sygdom. Problemet er ofte livstruende. Hvis man får mistanke om læggenød, må man omgående tage skildpadden til dyrlægen. Æglægningen kan i mange tilfælde sættes i gang ved hjælp af indsprøjtninger med calcium og vækststimulerende hormon. Nogle gange er man nødt til at operere.

Misdannet skjold

Misdannet skjold kan blive resultatet af forkert fodring, især hvis der er tale om forkert mineralbalance eller for meget protein til unge dyr i voksealderen. Rygskjoldet kan synke sammen, skjoldet kan virke for lille –  ryg- og bugskjold passer tilsyneladende dårligt sammen m.m. De defekter, der opstår, kan aldrig rettes, men det er meget vigtigt at tilpasse fodringen, således at der ikke opstår yderligere problemer.

Bakterieinfektioner

Sumpskildpadder i fangenskab er modtagelige over for bakterieinfektioner, især på grund af manglende hygiejne, det vil sige dårlig vandkvalitet. Skildpaddens hud, øjne, næse og mund er i konstant kontakt med vandet, og en kraftig bakterieflora i vandet fører til infektioner af skildpaddens udsatte legemsdele.

Lungebetændelse og luftvejsinfektioner

Lungebetændelse og luftvejsinfektioner i de øvre luftveje er meget almindeligt hos sumpskildpadder. Det kan ytre sig ved, at skildpadden har dårlig balance i vandet, hiver efter vejret, får næseflåd, opsvulmede øjne, nyseanfald, hoste eller trækker vejret med åben mund. Årsagen er som regel for lav temperatur og/eller dårlig vandkvalitet. Hæv vandtemperaturen til 30-32°, indtil skildpadden er kommet sig. Hvis skildpadden ikke spiser nok eller ikke reagerer på temperaturforøgelsen, skal man kontakte dyrlægen.

Ørebetændelse

Ørebetændelse i det ene af eller begge de ydre ører kan være en følgesygdom til kroniske luftvejssygdomme. Sygdommen viser sig som en hævelse på den ene eller begge sider af hovedet lige bag øjnene. Den inficerede øregang skal åbnes kirurgisk, så betændelsen kan komme ud. Derefter behandles skildpadden med antibiotika.

Blodforgiftning

Blodforgiftning, dvs. en alvorlig infektion, der breder sig i hele kroppen via blodet, kan skyldes mange forskellige bakterier. Små infektioner, for eksempel et sår, kan være indgangsporten for bakterierne. Forkert fodring kan svække skildpadden, sådan at infektionen lettere breder sig. I takt med at de vitale organer bliver angrebet, svækkes skildpadden yderligere, og symptomer på andre sygdomme kan støde til. Det kan for eksempel vise sig som kraftig rødme af huden samt spontane småblødninger hist og her i hud og slimhinder. Denne sygdom kræver intensiv behandling, hvis skildpadden skal overleve.

 Forkert fodring kan svække skildpadden, sådan at infektionen lettere breder sig.

Skjoldråd

Skjoldråd indebærer, at der kommer revner eller forandringer i skjoldet, og det kan forårsages af et direkte ydre traume (f.eks. et slag), af forkert fodring eller af almen svækkelse og deraf følgende infektion med bakterier eller svampe. Behandlingen går som regel ud på at begrænse skildpaddens adgang til vand samt understøttende behandling med mad, vand og varme samt lokal medicinsk behandling af de forandrede steder eller via indsprøjtninger. Vandet bør også have en høj surhedsgrad (dvs. en lav pHværdi). Det tager ofte meget lang tid at få bugt med skjoldforandringerne.

Der kan vokse alger i de defekter, der skabes af skjoldråd, og nogle gange kan algerne også i sig selv være årsag til skjoldråd. Algerne kan også vokse på rygskjoldet af raske sumpskildpadder. Det er dog som regel tegn på dårlig vandkvalitet (hygiejne) i skildpaddens miljø.

Mundråd

Mundråd skyldes en infektion i munden, der ofte hænger sammen med forkert fodring eller almindelig sygelighed. Et tidligt symptom kan være savlen og rødme i mundslimhinden. Efterhånden som sygdommen skrider frem, kommer der gule belægninger i munden, og skildpadden får dårlig ånde. Intensiv behandling med rensning af munden, indsprøjtning med antibiotika og vitaminer samt tvangsfodring er som regel nødvendigt for at få bugt med denne alvorlige sygdom.

Salmonella

Salmonella er ofte en normalt forekommende bakterie i skildpaddens tarmsystem og forårsager sjældent sygdom hos skildpadder. For de mennesker, der håndterer skildpadden, især børn eller personer med nedsat immunforsvar, kan bakterien derimod forårsage en alvorlig tarminfektion. Men hvis man vasker hænder grundigt, når man har håndteret skildpadden, er risikoen for at blive syg meget lille.

Parasitære sygdomme

Sumpskildpadder kan rammes af mange forskellige tarmparasitter. Det gælder dog næsten udelukkende dyr fanget i naturen eller dyr, der opholder sig udendørs om sommeren. Ved mistanke om et parasitært problem bør man aflevere en afføringsprøve fra skildpadden til undersøgelse. Derefter kan man tage stilling til, hvilken type ormekur man helst skal anvende.

Ydre skader

Skader opstår som regel efter slagsmål med en anden skildpadde, eller hvis familiens hund bider skildpadden. Mange sumpskildpadder er territoriale og slås gerne, især med individer af samme art. Derfor bør man ikke holde sumpskildpadder i forskellige størrelser sammen. Risikoen for slagsmål nedsættes, hvis skildpadder har nogenlunde samme størrelse. Småskader kan også opstå under parring. Hannen kan blive meget aggressiv over for hunnen og kan bide hende temmelig alvorligt.
Hvis skildpadden er kommet til skade, skal den til dyrlægen hurtigst muligt. Det er vigtigt, at sårene renses, og at der behandles med antibiotika. I mange tilfælde må man holde skildpadden væk fra vand for ikke at forsinke sårhelingen.

Slugte fremmedlegemer

Sumpskildpadder kan spise mange forskellige ting, den ikke har godt af, for eksempel grus, sten eller dele af akvariepumpen. Det er meget sjældent, at det lykkes ejeren at se, når skildpadden sluger tingen. Men pludselig begynder skildpadden at spise mindre og tabe sig. Hos dyrlægen kan man opklare årsagen ved hjælp af røntgen. Nogle genstande kan ses direkte på almindelige røntgenbilleder, for eksempel sten. Andre gange er man nødt til at bruge kontraststof. Det kan lykkes at få nogle genstande ud ad naturlig vej ved hjælp af et afføringsmiddel. Andre gange er man dog nødt til at operere.

Drukning

Alle sumpskildpadder skal have adgang til en landings- og hvileplads. Ellers kan sumpskildpadden blive så udmattet, at den drukner! Unge sumpskildpadder kan i nogle tilfælde drukne, fordi de sidder fast under planter eller sten eller bag filteret.

En hurtig redningsaktion kan i nogle tilfælde redde en skildpadde, der er druknet, fordi hjertet bliver ved med at slå flere timer, efter at dyret tilsyneladende er dødt. Førstehjælpen består i at holde skildpadden med hovedet nedad og bagbenene opad. Bevæg benene frem og tilbage for at presse vand ud af lungerne. Det kan også virke at puste luft ind i næsen (mund-til-næse-metode). Hvis skildpadden kommer sig, må man sætte ind med antibiotika og understøttende behandling.

Reproduktionsproblemer (ud over læggenød)

En uerfaren skildpaddeejer kan ofte komme til at forveksle hannens erektion med et fremfaldent indre organ. Skildpaddens penis er ofte mørkpigmenteret og en smule kegleformet. Den kommer frem indimellem i parringssæsonen.

Penisfremfald En fremfalden penis, der ikke trækkes ind igen, kan ses i nogle tilfælde. Man kender ikke årsagen til denne lidelse. Det medfører, at organets slimhinde tørrer ud og let udsættes for ydre skader. Hvis fremfaldet opdages i tide, kan man i nogle tilfælde massere penis ind igen. Ofte er den eneste løsning dog at amputere organet.