Indvoldsorm og parasitter
Indvoldsorm og parasitter er ikke almindeligt hos slanger, der er født i fangenskab, men meget almindelige hos dyr fanget i naturen. Det kan dreje sig om ikter, bændelorm og lungeorm m.fl. De stammer fra byttedyr, som slangen har spist. Symptomerne kan være opkast, unormal afføring, uro, manglende vægtøgning trods god appetit etc. Flåter kan fjernes med en pincet, og såret renses derefter med et desinficerende middel. Sørg for, at hele flåtens hoved kommer med ud. Skabmider kan fjernes med forskellige bekæmpelsesmidler, som sprøjtes på slangen og i terrariet, samt omgivelserne rundt om terrariet.
Lungebetændelse
Lungebetændelse kan ytre sig ved hvæsende vejrtrækning, vejrtrækning med åben mund, savlen og tyktflydende spyt, og/eller næseflåd. Som andre infektionssygdomme forårsages lungebetændelse ofte af dårlig hygiejne i terrariet. Mangel på grene at klatre i øger også risikoen, for at slangen ikke kan få slimen ud af luftvejene. Behandling består dels i, at temperaturen i terrariet hæves til 30-32°, dels i at luftfugtigheden øges. Slangen kan også have brug for behandling med antibiotika.
Mundrødme
Mundrødme (infektion i mundhulen) ses tit i forbindelse med vejrtrækningsproblemer. Tandkød og tænder kan se røde og inficerede ud, være opsvulmede eller dækket af et osteagtigt gult eller hvidt sekret. Mundrødme er en alvorlig sygdom, der kræver dyrlægebehandling.
Paramyxovirus
Paramyxovirus er en virus, der forårsager lungebetændelse og neurologiske sygdomme (nervelidelser) hos de fleste slangearter. Man har mistanke om, at virus kan spredes af blodmider (ophionyssus natricis). For de fleste af de slanger, der rammes, medfører sygdommen døden. Der findes dog en del slanger, der aldrig selv udviser tegn på sygdommen, men fungerer som raske smittebærere. Ved hjælp af blodprøver kan man finde ud af, om slangen har været i kontakt med smitstoffet.
Inclusion body disease
Inclusion body disease er endnu en dødelig sygdom, som man mistænker et virus for at være skyld i. Sygdommen rammer først og fremmest boa og pyton. Hos pytonslanger er symptomerne ofte dramatiske, og man ser først og fremmest forskellige neurologiske lidelser. Hos boaslanger er forløbet ofte mere kronisk. Nogle gange optræder der luftvejslidelser, andre gange milde neurologiske symptomer. Hos mange boaer kommer sygdommen mere snigende og forårsager generelt nedsat immunforsvar med risiko for diverse følgesygdomme. I øjeblikket har man ikke nogen enkel testmetode til at kontrollere, om en slange er blevet ramt af IBD, bortset fra almindelige vævsprøver, der tages fra de indre organer under fuld narkose.
