Ispinde sætter sig fast: Nogle gange får hunden den sidste bid af isen, men vær opmærksom på, at ispinden kan være så lille at det kan gå galt hvis hunden er for ivrig med spiseriet. Dele af ispinden kan sætte sig i svælget hvilket kan være svært for hunden at få væk og kan forårsage bylder og sår efter lidt tid. Hvis hunden sluger hele eller dele af pinden kan træsplinterne i værste fald perforere både mavesæk og tarm.

”Vi ser også en øgning i antallet af velfærdssygdomme som eksempel diabetes og ledproblemer, så spørgsmålet er om man er for flink når man giver efter for de bedende øjne? Desuden skal man være opmærksom på at chokolade, specielt mørkt, er giftigt for hunden”, siger dyrlæge Lotta Möller.

Fiskekrog i munden: Det sker at hunde får en fiskekrog i munden eller kinden. Det er stressende for hunden og det kan være svært at få krogen ud på en god måde. "Forsøger du at trække krogen ud igen kan modhagerne forsage stor skade. Det er bedst at skubbe krogen gennem huden og klippe den over, der hvor den gik igennem. Tag det alvorligt og være forberedt på, at selv den sødeste og mest rolige hund kan gå i panik. Det er ikke sjældent, at hunden skal have en beroligende pille eller bedøvende midler for at dyrlægen kan fjerne krogen."

Gift: Nye miljøer skal udforskes og ejeren ved ikke altid hvilken gift hunden kan få adgang til - rottegift, ukrudtsmiddel og alger er noget af det som er farligt for hunden. Men også visse tudser kan forgifte hunden. Kommer hunden i nærheden af glykol (kølervæske) er der fare på færde eftersom de fleste hunde kan lide den søde smag. "Kontakt altid dyrlægen hvis hunden får symptomer på forgiftning. Skal du holde ferie et sted hvor der er langt til dyrlægen og hvor der findes slanger, kan det være en god ide at tale med hundens dyrlæge om det kan være en god ide at få en recept på kortison mod slangebid", siger Lena Möller.

Hedeslag: Hav altid frisk vand med til hunden når du kører i bil og efterlad aldrig hunden i bilen. At sætte et vindue på klem er langt fra tilstrækkeligt. Hedeslag kan føre til død. Med en udetemperatur på 20-22 grader tager det ikke lang tid inden varmen i bilen stiger til 85 grader. Hvis din bil ikke har aircondition er det en god ide at tage de lange bilrejser, på de tidspunkter af døgnet hvor det ikke er så varmt.

Hotspot: Sår og insektbid kan udvikles til hotspot, specielt hvis det klør og hunden slikker ofte på det. Hunde som bader meget, kan også få hotspot. "Gå hunden efter dagligt, fjern flåter og hold øje med hudforandringer", lyder rådet fra Lotta Möller.

Redningsvest: Det er sandt at de fleste hunde kan svømme – men ikke i evigheder. Og hvor mange hunde kan klatre op ad en badestige? Alt for få tænker på hvordan de får deres hund op af vandet, hvis den falder af båden. Der findes også en risiko for at hunden går i panik og synker eller at den kommer til skade på vejen ned i vandet. Redningsveste til hunde, har et håndtag på ryggen som gør det lettere at løfte hunden op igen.

Watertail: Hunde som er blevet kolde når de har badet eller som har opholdt sig meget ude i regnen, kan få vandhale. Sygdommen er meget smertefuld og kræver dyrlægebehandling men går over efter et par uger.

For mere information kontakt venligst Lotta Möller, Agria Djurförsäkring.+46 73-964 20 78 eller Sonja Karaoglan, Country Manager Agria Dyreforsikring på 23 60 31 61.

 

Hos Agria Dyreforsikring, specialist i dyreforsikringer, er de fleste medarbejdere dyreejere. Sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Selskabet blev grundlagt i Sverige i 1890 og findes i dag repræsenteret i de fire nordiske lande. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde og katte.