Når faldet begynder med ryggen ned ad, så starter en automatisk drejning i kroppens forreste del.

  • Først roteres hovedet rigtigt på plads; forbenene føres op for at beskytte hovedet mod slag.
  • Derefter drejes den øverste del af rygraden, så den forreste del af kroppen kommer på linje med hovedet.
  • Til sidst bøjes bagbenene, så alle fire ben er klar før nedslaget.
  • Samtidig drejes bagkroppen rundt, så hele kroppen vender den rigtige vej.
  • Lige før nedslaget strækker katten alle fire ben ud og krummer samtidigt ryggen, så kraften i nedslaget reduceres. Halen roterer hele tiden og virker som modvægt.

Denne rotation går meget hurtigt – en ottendedels sekund ser det ud til at tage.

En sikker landing fra en højde større end 18 meter er usædvanlig. De skader, der sker ved fald, er ofte kæbe- eller benbrud og af og til en revnet urinblære, afhængig af hvor meget den er fyldt.

I Guinness Rekordbog fortælles der om en kat, der overlevede et fald fra næsten 37 meters højde!

Kattens ni liv

I gamle dage anså man, at tallet ni var meget lykkebringende. Det var treenighedens treenighed. Da katte er kendt for deres sejhed, udholdenhed og evne til at klare sig ved ulykker, så er tanken nærliggende, at katten må have mere end ét liv. Påstanden bruges flittigt den dag i dag.