Det er meget nemt at glemme, hvor mange dyr der faktisk blev smittet og døde af infektioner som kattesyge, dengang der ikke fandtes nogen vaccine.
Antallet af faktiske bivirkninger må antages at være større end de bivirkninger, der opdages, som igen kan være flere end dem, der rent faktisk bliver indberettet. Der findes mange indbyggede fejlkilder i indberetningen af bivirkninger.
Den menneskelige faktor, nye produkter, som dyrlægen ikke har anvendt før, rygter blandt dyreejere såvel som blandt dyrlæger, samt de forventninger man har til henholdsvis ventede og uventede bivirkninger påvirker alt sammen indberetningen. Det er ofte svært at følge op på de bivirkninger, der indberettes, og i mange tilfælde kan man ikke med sikkerhed kæde bivirkningen sammen med den pågældende vaccine.
Systemiske og lokale bivirkninger
Bivirkninger kan inddeles i systemiske og lokale bivirkninger. Et eksempel på en systemisk bivirkning (der påvirker hele kroppen) er, at katten får feber, bliver træt eller mister appetitten efter vaccinationen. Symptomerne er som regel milde og forbigående, men i enkelte tilfælde bliver reaktionen kraftigere, og dyret kan få behov for understøttende behandling.
Det betragtes ofte som en ganske normal reaktion, fordi man ved en vaccination netop forventer, at immunsystemet skal ’svare’ på en eller anden måde. En lokal bivirkning kan være hævelse omkring injektionsstedet ofte i form af en lokal infektion. Den bør aftage i løbet af nogle uger. En mere alvorlig, men meget sjælden lokal bivirkning er udvikling af knuder (tumorer), såkaldte sarkomer, der vokser sammen med det omgivende væv, og som kan være svære at fjerne helt, selv om man opererer.
