Hvordan skal din kat holde ferie?

Sommerferien nærmer sig, og det er tid til at planlægge, hvad du skal gøre med din pelsede ven i løbet af ferien. Skal katten passes hjemme, på kattepension eller vil du have den med på ferie? 

Ferien står for døren, og mange vælger at lade deres ekstra familiemedlem blive i huset eller lejligheden, når de rejser væk. Den enkleste løsning er få venner eller familie til at kigge efter katten, når du er på ferie. En anden løsning er at leje en såkaldt kattesitter, som kommer og kæler med katten, giver den mad og vand og rengør kattebakken.

“Er du væk i over en uge, bør du overveje at lade en person bo hos dig i stedet. Selvom katte er selvstændige individer, er de sociale væsener, der har brug for venskab og stimulering,” siger Lotta Möller, dyrlæge ved Agria Dyreforsikring med speciale i smådyr.

Kattepension

Hvis du ikke kender nogen, der kan hjælpe dig med at passe din kat, kan du bestille en plads til katten på en kattepension. Det er dog vigtigt at huske, at gode kattepensioner ofte har sommeren booket lang tid i forvejen. Se eventuelt hjemmesiden Danske-dyreinternater.dk for en oversigt over mulige kattepensioner i Danmark.

“Det er vigtigt, at kattepensionen har høje standarder for indkvartering og kattepleje. Husk, at hvis du indlogerer din kat på et pensionat, så skal den være vaccineret inden for det sidste år,” siger Agrias Dyrlæge.

Køresyge katte

Mange katte er bedst tjent med ikke at rejse overhovedet. Vidste du for eksempel, at katte nemt får køresyge? Forebyg ubehag hos katten, ved at lade den faste et par timer inden køreturen. Spørg din dyrlæge til råds, hvis du mener, katten har brug for noget beroligende medicin. Det er vigtigt, at du transporterer katten i en transportboks og ikke løst i bilen. Efterlad heller aldrig din kat alene i bilen. Udetemperaturen behøver ikke at være særlig høj, før det bliver for varmt inde i bilen.

Vidste du for eksempel, at katte nemt får køresyge? 

Skal katten med på ferie inden for EU, skal du anskaffe et EU-dyrepas, din kat skal ID-mærkes og vaccineres mod rabies. Tjek derudover om din destination har særregler for indførsel af dyr, forklarer Lotta Möller fra Agria Dyreforsikring.

Skal katten med?

Inden du tager katten med på ferie, er der et par overvejelser, du skal gøre dig. Du skal ikke tage katten med på ferie, hvis det betyder, at du går på kompromis med dens velbefindende. Katte er territoriale og i høj grad bundet til deres omgivelser, det er derfor vigtigt, at den så vidt muligt kan opføre sig som i sit hjemmemiljø. Placér mad- og vandskål et roligt sted, hvor katten kan spise i fred og tag noget kattegrus med fra kattebakken derhjemme.

Du holder naturligvis meget af din kat, men hvis du tager den med på ferie, skal du overveje, om alle andre også vil synes, det er en god idé.

“Inden du tager katten med på ferie, bør du tænke dig grundigt om og overveje forskellige scenarier. Vil der være folk, som er allergiske? Er der andre katte på destinationen, som kan skræmme din kat?” siger Lotta Möller.

Hun nævner også, at det er vigtigt at sørge for, at katten er ID-mærket.

“Det er ikke ualmindeligt, at stressede katte eller katte, der befinder sig i et nyt miljø, drager ud på egne eventyr. Hvis din kat er id-mærket - enten med øretatovering eller chip - kan du opspore den, hvis den løber væk,” siger Lotta Möller.

Kattens muligheder, mens du er på ferie

  • Et ophold på en pension koster omkring 85-125 kroner i døgnet inklusive foder.
  • Vælger du at betale dig fra, at en person kommer og passer din kat, så søg på kattesitter, dyretaxa eller kattepasser på Google.
  • EU-dyrepasset kan kun udstedes af en dyrelæge med dansk autorisation, og en rundspørge viser, at et dyrepas koster mellem 175- 307 kroner. Du kan få dyrepasset med det samme.
Pas godt på din kat

Hvordan passer du bedst på din kat så den har det så godt som muligt
Læs mere

Få en kat til

Overvejer du at få en kat til, så bliv klogere på emnet her
Læs mere

Foder og vægt

Hvad og hvor meget bør katten spise
Læs mere

Vaccination af katten

Hvor ofte skal katten vaccineres og hvordan dækker din forsikring
Læs mere

Synes godt om? 1 av 1 gillade, 5 i betyg