Slangebid - den mest almindelige forgiftning

Slangebid er den mest almindelige forgiftning. Vi har kun én giftig slange i Danmark, nemlig hugormen. Hugormen findes i det meste af Danmark.

Ikke alle hunden overlever et slangebid

Mange hundeejere tror fejlagtigt, at slangebid er ufarligt for hunde. I de mildeste tilfælde bliver kun bidstedet hævet. I mindre alvorlige tilfælde, opstår der skader på kroppens organer. Hunden får en lever- og nyreskade og får ofte blodmangel. Alt dette går over med lidt hvile og rigtig medicinering. I de mere alvorlige tilfælde, får den kraftigere lever- og nyreskader. Blodlegemerne ødelægges, og resultatet bliver alvorlig blodmangel. Hvide blodlegemer løber ud, og der opstår store ødemer under maven, under brystet og i benene. Det er nødvendigt med intensiv behandling, men til trods for dette, er det ikke alle hunde, der overlever et slangebid.

Det er af stor betydning, hvor biddet sker. Det mest almindelige er, at hunden bliver bidt i snuden og læberne. Indimellem sker biddet i et eller flere ben.

Slangen hugger byttet og sprøjter gift ind i såret. Slangegiften er en blanding af flere gifte eller enzymer. De påvirker blodet, således at blodlegemerne bliver ødelagt og der dannes blodpropper.

Symptomer

Først mærkes slangebiddet ikke så meget på hunden, men lidt efter bliver den træt og vil helst ligge ned. Efter et stykke tid hæver den op i den kropsdel, hvor den er blevet bidt. Hvis biddet er i snuden eller i læberne, hæver ansigtet meget kraftigt op, og det når et højdepunkt efter et til to døgn. Læberne kan blive et par centimeter tykke, og hævelsen kan gå ned langs halsen. Hvis biddet sker i en pote, hæver den op, og hævelsen spreder sig op over benet.

Mange tror, at de bid som sker i læber og snude, er de farligste. De tror, at hævelsen vil lukke luftvejene. Sådan er det heldigvis ikke. Til trods for, at de fleste hunde bliver bidt i snuden, er det de hunde som bliver bidt i benet, som oftest dør. Cirkulationen i lymfesystemet styres i høj grad af musklernes sammentrækninger. Slangegiften i benet bryder vævet ned, således at giften let kan suges op. Lymfesystemet spreder derefter giften. Hvis hunden går på benet, mens den gentagne gange bøjer og strækker det, spredes giften endnu mere effektivt.

Tidligere anbefalede man prednisolontabletter. Nyere forskningsresultater fra flere lande viser, at prednisolon ikke har nogen dokumenteret effekt. I en undersøgelse blev der påvist øget dødelighed som følge af kortisonlignende præparater (fx prednisolon). Hunden vil også kunne udsættes for mere bevægelse, der fører til, at giften spreder sig hurtigere i kroppen. Brugen af disse tabletter kan give en falsk tryghedsfølelse.

Pleje, som kan udføres af hundeføreren:

  • Stabilisér hunden og hold den i ro.
  • Opsøg dyrlæge med det samme.
Synes godt om? 0 stemmer, ikke bedømt 0 av 0 gillade, NaN i betyg