Hvor gammel kan en hund blive?

Generelt kan man sige, at 12 år er en høj alder, og at man skal være taknemmelig, hvis man får lov at beholde hunden så længe. Små hunde bliver tit ældre end store hunde, og det er ikke usædvanligt, at en race som for eksempel papillon bliver op imod 14-15 år.

Men det er ikke noget, man kan regne med, og man er nødt til at tage hundens almene tilstand i betragtning. Det kan være en hjælp at få et sundhedstjek hos dyrlægen. Det kan give et indtryk af hundens generelle sundhedstilstand. Det vigtigste er, at hunden får lov at leve et værdigt liv.

Hvor tit skal man vaccinere hunden?

Hvalpe bør vaccineres mod hundesyge så snart de er fyldt 12 uger og igen et år senere. Der findes undersøgelser, som viser, at man herefter kan nøjes med at vaccinere hvert fjerde år. Hunden bliver altid vaccineret mod smitsom leverbetændelse, samtidig med at den bliver vaccineret mod hundesyge.

Hvalpen bør også vaccineres mod parvovirusinfektion. Det sker, når hvalpen er 8 uger, 12 uger og igen et år senere. Den voksne hund bør vaccineres mellem hvert andet og hvert fjerde år, for at opretholde beskyttelse mod sygdommen. Forskellen i vaccinationsintervallet har først og fremmest at gøre med, om den voksne hund er sammen med hvalpe og unghunde eller ej. Det er vigtigt at følge vaccineproducentens anbefalinger.

Kan man have en pudel, hvis man har allergi?

Der findes ikke nogen hunderacer, som er garanteret allergivenlige, men der findes racer, som visse allergikere kan tåle. Det afhænger meget af individuelle forhold. Til gengæld findes der undersøgelser som viser, at børn, der vokser op sammen med dyr, har mindre tendens til selv at blive allergiske.

Hvis du har allergi over for pelsdyr og meget gerne vil dele dit liv med en hund, kan du for eksempel prøve at kontakte en ejer eller opdrætter af en allergivenlig race og spørge, om du må komme på besøg og senere eventuelt aftale at ’låne’ en hund med hjem i en kortere periode.

Der findes ikke nogen hunderacer, som er garanteret allergivenlige

Det skal understreges, at allergi kan vise sig på et hvilket som helst tidspunkt, og der er derfor ingen garanti for, at du i længden kan tåle racen, men der er en chance. Hvis du beslutter dig for at få en hund af den pågældende race, vil det være en god idé at aftale med opdrætteren, at du kan returnere hunden, hvis du senere skulle blive allergisk over for den. En seriøs opdrætter vil foretrække at få hunden retur frem for at risikere, at den ender på et internat og går en uvis fremtid imøde.

Når du vælger race, skal du huske ikke kun at tage hensyn til det allergivenlige aspekt, men også tage hundens temperament, størrelse og særlige behov og egenskaber i betragtning. Det nytter ikke noget, at du kan tåle hundens pels, hvis det viser sig, at du ikke kan eller har lyst til at opfylde dens behov for motion, aktivering eller pelspleje eller ikke harmonerer med dens specielle personlighed.

Du kan gøre meget for at mindske risikoen for allergi ved at børste hunden hver dag, give den bad hver fjortende dag med en god hundeshampoo, sørge for ordentlig støvsugning, rengøring og udluftning, holde hunden væk fra dit soveværelse og undlade at have tæpper på gulvene.

Racer, der kan tåles af visse allergikere

Allergivenlige hunde findes især inden for grupperne terrier, vandhunde, selskabshunde og nogle få hyrdehunde, og de er kendetegnet ved krøllet pels, snorepels, pels uden underuld, ruhåret pels eller ved at være hårløse. For alle disse hunde gælder, at de stort set ikke fælder eller kun fælder ganske lidt. Denne minimale fældning kan man yderligere mindske med hyppig pelspleje.

Terriere:

Bedlington terrier
Kerry blue terrier
Norwich terrier
Norfolk terrier
Schnauzer
Soft-coated wheaten terrier

Apporterende jagthunde (vandhunde):

Barbet
Curly coated retriever
Epagneul de pont-audemer
Irish water spaniel
Lagotto romagnolo
Portugisisk vandhund (cao de agua)
Spansk vandhund

Hyrdehunde:

Bergamasco
Puli
Pumi

Selskabshunde:

Bichon frisé
Bichon havanais
Bolognese
Chinese crested/powder puff
Coton de Tulear
Malteser
Peruviansk hårløs
Pudel
Xoloitzcuintle (Sjo-lo-itch-quint-li)

Hvad er det, der får hunde til at spise afføring? Mangler de nogen bestemte vitaminer eller mineraler?

Det er slet ikke ualmindeligt, at hunde spiser afføring – både deres egen og andres. I årenes løb har man spekuleret meget over, hvad årsagen kunne være. Det mest almindelige svar er, at det er en dårlig vane. Det har ikke noget at gøre med fejlernæring.

Prøv at sørge for, at din hund ikke får lejlighed til at spise afføring – saml op efter din hund med det samme, og sørg for at have den under kontrol både hjemme og på gåturen, sådan at du kan forhindre den i at spise afføring.

Min hund har fået ræveskab. Hvad er det, og hvor længe lever skab?

Ræveskab (Sarcoptesmiden) er en parasitlidelse, der smitter fra ræv til ræv, men i nogle tilfælde kan hunde også blive smittet. Smitten foregår ved direkte kontakt mellem ræve og hunde, men ræveskab kan også smitte, hvis en hunde ruller sig eller kommer i kontakt med steder, hvor der har været ræve eller hunde med ræveskab. Når hunde bliver smittet, er det som regel, fordi en anden hund har givet smitten videre.

Så længe, der er smittede ræve i området, vil hundene også risikere at blive smittet

En hund, der er angrebet af skab, får voldsom kløe. I mange tilfælde er kløen så stærk, at pelsen flås af i totter. Når hunden klør sig, laver den små sår i huden, som kan blive betændte. Hvis lidelsen ikke behandles breder hudforandringerne sig til hele kroppen, pelsen bliver dårlig og hunden får mange bare pletter med sårdannelser og skællet hud. De fleste hundeejere går efterhånden til dyrlægen så tidligt, at behandlingen hurtigt kan sættes ind.

Kløen kan have flere årsager. Dyrlægen kan tage et hudskrab, der i visse tilfælde kan påvise skabmiden i mikroskop. Men det er mere sikkert at tage en blodprøve og måle antistofferne mod skab. I sidste tilfælde skal hunden have været smittet i mindst to til fire uger.

Der findes forskellige behandlinger mod ræveskab. Dyrlægen kan skrive en recept på nakkedråber (Stronghold eller Advocate) til behandling af skab. Dyrlægen kan også behandle med et middel, (Ivermectin) der gives som indsprøjtning. Det er desværre ikke helt ufarligt, da flere racer f.eks. collie og andre hyrdehunde, irish water spaniel og visse myndetyper ikke tåler dette middel. Der findes et andet middel, der gives i tabletform, som tåles af disse racer. Og endelig findes der Sebacil vet. Det er et middel, man skal bade hunden i tre gange med en uges mellemrum. Hvis man bader hunden grundigt uden at skylle efter, er det et meget virkningsfuldt middel. Almindelig luseshampoo har ingen effekt mod ræveskab. Følg altid dyrlægens anvisninger.

Der er desværre ikke nogen gode råd til hundeejere, der bor i områder, hvor mange ræve har skab. Så længe, der er smittede ræve i området, vil hundene også risikere at blive smittet.

Sarcoptesmiden har en livscyklus på 17-21 dage. De voksne skabmider parrer sig i huden på det inficerede dyr, æggene udklækkes som larver, udvikler sig til nymfer og siden voksne mider.

Skabmidens mulighed for at overleve uden for kroppen afhænger af luftfugtigheden og udetemperaturen. Ved 10-15 grader kan skabmider overleve i 4 til 21 dage, mens de ved stuetemperatur kun kan overleve i 2-6 dage.
I de fleste tilfælde er det nok at behandle hunden og foretage en grundig rengøring med støvsugning og almindelig vask.

Jeg spekulerer på, hvad der er de tre mest almindelige sygdomme hos hunde?

De tre diagnoser, der er de mest almindelige hos hund ifølge Agrias skadestatistik er:
1. Livmoderbetændelse
2. Små hudtumorer
3. Mælkekirteltumorer

Det er alle tre sygdomme med et vældig godt behandlingsresultat.
Hvis man ser på, hvilke kropsdele der rammes mest, er det:
1. Huden
2. Mave-tarm-kanalen
3. Skelet og led

Hvad er hundesyge?

Hundesyge forårsages af et virus, der er udbredt i hele verden. Blandt vores kæledyr er det mest hund og fritte, der rammes af sygdommen. Varianter af hundesygevirus kan også ramme sæler. I 1988, 2002 og senest i 2007 var der epidemier af sælpest i de danske farvande, og døde sæler drev i land. I tilfælde af sælpest er det vigtigt at holde sin hund i snor, når man går tur på stranden, og undgå at hunden får kontakt med de døde sæler, da der er risiko for, at hunden kan blive smittet.

Smitten kan også ramme store kattedyr som løver, mens almindelige katte til gengæld ikke er modtagelige over for dette virus.

Smittede dyr udskiller virus gennem kropsvæskerne. Raske dyr kan smittes gennem direkte kontakt eller luftbåren smitte. Symptomerne på hundesyge er feber, hoste, nedsat appetit, næseflåd, rindende øjne, opkast og diaré. Efterhånden kan der også opstå symptomer på forstyrrelser i centralnervesystemet (CNS), som for eksempel ukoordinerede bevægelser, muskeltrækninger og krampeanfald m.m. Inkubationstiden er ca. 14 til 18 dage.

Der findes ikke nogen behandling mod hundesyge. Men må nøjes med at give understøttende behandling, det vil sige, at man behandler de infektioner, der opstår som følgesygdomme og sørger for, at hunden får tilstrækkelig næring og væske og har de bedst mulige forudsætninger for selv at bekæmpe sygdommen. Det bedste, man derfor kan gøre, er at vaccinere sin hund regelmæssigt for at undgå, at den overhovedet bliver smittet.

Hvordan påvirker algeopblomstring hunden?

I de senere år har man fundet ud af, at dyr, blandt andet hunde, kan blive syge efter at have badet i vand med algeopblomstring. Visse alger er giftige, når de blomstrer og optræder i stor koncentration. Hunde bliver syge af at bade i vandet, drikke det eller slikke deres våde pels. De kan få alvorlige lever- nyre- og tarmsygdomme af algeforgiftningen.

De kan også rammes af mild eller i visse tilfælde alvorlig opkastning, diaré og leverskader. Det er mit indtryk, at alvorlige tilfælde af algeforgiftning forekommer, men det mest almindelige er nok de milde symptomer med opkast. Jeg har dog set dødsfald som følge af algeforgiftning, men det er trods alt temmelig sjældent. Det bedste råd er nu alligevel, at hverken du eller din hund skal bade, når der er algeopblomstring i vandet.