Almindelige årsager til dyrlægebesøg for jack russell terrieren

  • Problemer med mave- og tarmområdet
  • Skader
  • Neoplasmer

”Opkast og diarré er almindelige symptomer på mave-tarm-problemer, og disse symptomer er almindelige hos mange racer, men udover det får jack russell terriere også en del skader. De mest almindelige skader er hud- og kloskader”, siger Lotta Möller, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Jack russell terrieren sammenlignet med andre racer

Jack russell terrieren besøger sjældnere dyrlægen sammenlignet med gruppen ’Alle Racer’. Gruppen ’Alle racer' er en aggregering af alle racers samlede statistik sammenlignet med jack russell terrieren. Dette gælder også for to af diagnoserne ovenfor nemlig mave-tarm-problemer og neoplasmer, som er en tumorlignende vækst, der både kan være god- og ondartet og kan være placeret forskellige steder på kroppen. Disse to figurerer som nummer et og tre på listen over de hyppigste årsager til besøg hos dyrlægen, men selvom det er de mest almindelige for jack russell terrieren, er det faktisk mindre almindeligt for racen, end det er for sammenligningsgruppen ’Alle Racer’. På den anden side får jack russell terriere lidt oftere skader end ’Alle Racer’.

Dyrlægebesøg for jack russell terrieren sammenlignet med 'Alle Racer' i perioden fra 2011-2016:

Sjældent forekommende diagnoser hos jack russell terrieren

Statistikken viser at racen jack russell terrier har færre besøg til dyrlægerne for øreproblemer såsom øreinfektioner. De har også lavere forekomst af urinvejsinfektioner (og -betændelser) samt diagnoser relateret til kønsorganerne for både hanner og hunner. Infektioner og betændelser i øjne og bindehinde forekommer sjældnere for jack russell terrieren end for sammenligningsgruppen ’Alle Racer’. Ligeledes er hudsygdomme også mindre almindeligt.

Statistik for jack russell terrier

Jack russell terrieren er en populær hunderace, og mange jack russell terriere er forsikret i Agria, hvilket betyder at statistikken er omfattende og pålidelig.

Vil du vide mere om jack russell terrieren?

Er du interesseret i at læse mere om racen? Hos Dansk Kennel Klub og hos raceklubben finder du mere information. Der finder du blandt andet karakteristika ved racen, dens sygdomme og skader.

Mere om racen hos Dansk Kennel Klub:
Jack Russell Terrier: https://www.dkk.dk/race/jack-russell-terrier

Om Agria Breed Profiles

Antallet af dyrlægebesøg for hver race sammenlignes med, hvor ofte diagnosen stilles for gruppen ’Alle Racer’.

Tallene er baseret på de hunde, der besøgte dyrlægen og brugte deres dyreforsikring i perioden 2011-2016.
Frekvensen er beregnet på dyr-År-Under-Risiko (ÅUR), der henviser til det tidspunkt, hvert dyr var forsikret i perioden 2011-2016. Et forsikret dyr i et år genererer 1,0 ÅU, et forsikret dyr i et halvt år genererer 0,5 ÅUR. Frekvensen angives som antallet af dyr, der registrerede en hændelse (dyrlægebesøg eller liv) pr. 10.000 ÅUR.

Agria Breed Profiles er et unikt materiale, der har afspejlet sundhedsstatussen for vores hunde siden 1995. Dengang startede undersøgelsen af racespecifik skadesstatistik i samarbejde med den svenske kennelklub. I dag bruges Agria Breed Profiles af raceklubberne til at identificere, hvordan hver race kan gøres sundere. Agrias statistik bruges også i forskellige forskningssammenhænge på de skandinaviske universiteter i Sverige, Norge, Danmark og Finland, men også i andre dele af verden.

Agria Breed Profiles er en vigtig del af at definere og sætte fokus på almindelige sygdomme og skader hos forskellige hunderacer. De er en støtte i avlsklubbernes arbejde med at identificere sundhedsrelaterede lidelser og sætte fælles avlsmål, siger Brenda Bonnett, canadisk professor og en af grundlæggerne af sundhedsprofilerne. Arbejdet er finansieret gennem Agria og SSK Research Fund.