Lovpligtig ansvarsforsikring
Den danske hundelov stipulerer, at alle der har en hund skal tegne en lovpligtig ansvarsforsikring. Som hovedregel dækker denne, hvis din hund gør skade på andre mennesker eller deres ting (herunder dyr). For eksempel hvis din hund er årsag til en trafikulykke eller bider en anden hund eller et menneske. Den dækker ikke, hvis hunden gør skade på dig eller dine ting.
Udvidet ansvarsforsikring
Alt efter hvad du skal bruge din hund til, kan det være nødvendigt, at du tegner en udvidet ansvarsforsikring i stedet for den lovpligtige.
Hos nogle forsikringsselskaber skal du tegne udvidet ansvarsforsikring, bare du går til hvalpetræning eller tager på udstilling. Hos Agria Dyreforsikring skal du kun tegne udvidet ansvarsforsikring, hvis du laver decideret figurantarbejde (eksempelvis rondering og fastholdelsesarbejde) - dog med undtagelse af hunde, der deltager i træning eller konkurrence i DcH-regi.
Særregel for DcH medlemmer
Agria Dyreforsikring er hovedsponsor for Danmarks civile Hundeførerforening (DcH). Vi har derfor lavet en undtagelse i vores vilkår for Udvidet Ansvarsforsikring. Er du medlem af DcH, vil du under træning og deltagelse i konkurrencer i DcH-regi, være omfattet af Agrias almindelige ansvarsforsikring og har derfor ikke brug for en udvidet ansvarsforsikring.
Du kan læse de fulde forsikringsbetingelser her
Undgå misforståelser
Der er nogle klubber og træningspladser, som ikke er klar over, at der er forskel på dækningerne i en ansvarsforsikrigen fra selskab til selskab. Disse kræver, at du har udvidet ansvarsforsikring bare du skal gå til hvalpetræning, agility eller almindelig hundetræning. Du kan vise denne side på træningspladsen for at undgå misforståelser.
Agrias lovpligtige ansvarsforsikring dækker ved:
- Hvalpe- eller hundetræning
- Lydighed, agility & rally
- Udstilling
- Jagttræning inkl. markprøver
- Mentalbeskrivelser
- Stævner og konkurrencer der afholdes i foreningsregi, som ikke omhandler det, den udvidede dækker.
Agrias udvidede ansvarsforsikring dækker ved:
- IPO-træning, rundering & bidearbejde
- Hyrdning til konkurrencer
- Træning, hvor hunden skal fange eller fastholde person
- Tjenestehund i hjemmeværnet, forsvaret eller lign.
Ansvarsforsikringen dækker ikke sygdom
Mange hundeejere er i tvivl om, hvorvidt deres hund er dækket ved sygdom eller skade. De sætter deres lid til ”hundeforsikringen”. Erfaringen fra landets dyreklinikker er, at ”hundeforsikring” i de fleste tilfælde blot er et kaldenavn for den lovpligtige hundeansvarsforsikring, som kun dækker skader påført andre personer eller deres ejendom (herunder andre hunde).
Har du kun ansvarsforsikret din hund, er der ingen hjælp at hente, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade. Derfor er det en rigtig god ide at overveje at tegne en sygeforsikring også.