"Vi vil gerne støtte op om hundesporten og sund hundeavl. Dansk Gravhundeklub er en af de største specialklubber under Dansk Kennel Klub og har stort fokus på sundhed hos deres racer. Vi ser frem til et godt samarbejde, til gavn for klubbens medlemmer og hundesporten i det hele taget," siger Tine Antvorskov, direktør for Agria. 

Agria Dyreforsikring slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 20% til nu 39%*. Selskabet har enorm viden og ekspertise fra det svenske marked hvor man har forsikret hunde i over 126 år, og den viden kommer de danske hundeejere til gode.

”I Dansk Gravhundeklub er vi glade for, at vi nu har indgået en sponsoraftale med Agria Dyreforsikring”, fortæller Susie Hansen fra klubbens bestyrelse. ”Vi ser virkeligt meget frem til samarbejdet, fordi vi er sikre på, at det vil kunne komme klubbens medlemmer og vores dejlige gravhunde til gavn. Sponsoratet løber over fem år og vi får mulighed for at tilbyde vores medlemmer nogle ting, som vi ikke ville have kunnet tilbyde, uden et sådant sponsorat. Agrias profil, som et selskab der giver noget tilbage til hundeverdenen i form af fx betydelige midler til støtte af forskning i hundes sundhed, flugter godt med det, vi arbejder for i Dansk Gravhundeklub”.

Fordele til medlemmer af Dansk Gravhundeklub

  • Alle Gravhundeklubbens medlemmer får 10% rabat på hundeforsikringer hos Agria. Rabatten kan kombineres med andre rabatter (Dansk Kennel Klub, DcH, DJF, samlingsrabatter m.m.) - der er dog maksimum rabat på 35%. Rabatten gives også til eksisterende Agria-kunder som er medlem af klubben.
  • Alle gravhunde med en DKK Basis Plus stambog, der nytegner sygeforsikring hos Agria, får 10% i rabat på første års forsikringspræmie.
  • Relevante foredrag kun for klubbens medlemmer fx. om avl, reproduktion, træning, adfærd, sundhed eller lignende.
  • Agria præmier til klubudstillinger/officielle prøver.
  • Omfattende sundhedsstatistikker på klubbens racer:
    Agria Breed Updates (racestatistik) til klubbens opdrættere.
    Agria Breed Profiles (udvidet racestatistik) til sundhedsudvalget.
  • Mulighed for at give input til fremtidig produktudvikling med fokus på gravhunde-racerne. 

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov på vegne af Agria Dyreforsikring. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, som har hund, kat eller hest, i perioden den 18. – 21. marts 2016.