Der er rigtig mange områder, hvor man som ejer kan bidrage til optimalt helbred og livskvalitet hos sin hund. Hvis du gerne vil vide mere om hunde generelt, samt hvad der er vigtigt, så din hund har de bedste muligheder for at være en sund, rask og velfungerende familiehund hele livet igennem, kan vi anbefale at deltage i et af vores aftenarrangementer som afholdes første gang i april måned:

  • Solrød Strand - Tirsdag den 5. april fra kl. 18 – 21:30

  • Fredericia - Onsdag den 6. april fra kl. 18 – 21:30

Vi har inviteret dyrlæge Lotte Davies til at dele ud af sin viden og erfaring. Lotte har i over 20 år arbejdet med hunde og hendes fokus har gennem årene skiftet fra som dyrlæge at behandle sygdomme til forebyggelse af sundheds- og adfærdsproblemer – her er ejerens viden og indsats en meget vigtig faktor.  

Lotte vil bl.a. komme ind på emner som:

  • Hundens kropssprog
  • Socialisering og grundlæggende træning
  • Ernæring og forebyggelse af overvægt
  • Motion og opretholdelse af muskelmasse
  • Tandpleje, vaccination, forebyggelse af parasitter som bl.a. lopper og flåter
  • Rejse med hund
  • Hund og børn

Ud over det vil Lotte komme med gode råd til, hvordan man kan samarbejde med sin dyrlæge for at holde sin hund sund og i god form, og dermed aktivt medvirke til at hunden får et langt og godt liv.

Mange af emnerne vil i sagens natur henvende sig til hvalpeejere, men andre hundeejere kan også få stor glæde af at deltage i et af aftenmøderne, da det aldrig er for sent at komme i gang med de gode tiltag til gavn for en sund hund.

Lotte Davies
Lotte blev uddannet dyrlæge i Canada, Fagdyrlæge i Danmark, og har taget en diplomuddannelse i Adfærd (hund og kat) i USA. Hun har arbejdet/undervist/forelæst i Canada, USA, Australien, England, Frankrig, Finland, Norge, Sverige, og Danmark.


Tilmelding:

Det er gratis at deltage, og Agria Dyreforsikring byder på en sandwich og kaffe og kage. Der er et begrænset antal pladser. De tildeles efter først til mølle princippet - så skynd dig!

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til info@agria.dk. Du skal skrive hvor du ønsker at deltage (Solrød Strand eller Fredericia). Så sender vi en bekræftelse med adresse til dig.

Hvis du ønsker at deltage, men ikke kan de pågældende datoer, så skriv det til os i en e-mail. Så skriver vi til dig, når vi inviterer næste gang.