Det er vigtigt at tage træningen trin for trin, præcist som da du selv begyndte at løbe. Start ikke for hårdt ud og tilpas træningen til både dig og din hund. Hvis du tager hensyn til vejrforhold, hundens alder, hundens størrelse, hundens race og generelle sundgedstilstand, kan løbetræning hurtigt blive både din og hundens yndlingssport.

Kom i gang

Start forsigtigt ud, begynd med korte løbeafstande og vær opmærksom på din hund. Du kan for eksempel tage din hund med til opvarmning på en kort og rolig passage, hvor du bagefter kan vurdere, hvordan det gik. Brug din sunde fornuft og udvid passagerne i takt med, at hunden vænner sig til det. Vær altid opmærksom på, hvordan hunden har det inden, under og efter løbetræningen.

- Vi begyndte at løbe meget korte passager, hvor vi løb og gik, fortæller Emma, som løber hver uge med hunden City.

Hvis det er svært at få hunden til at løbe ved siden af dig, så er det godt at træne det først, eller løb med hunden i snor. Begynd med at øve kontakt på turen, og beløn hunden, når den tager kontakt. Træn lidt under hver tur, så får i hurtigt en teknik og kan løbe side om side.

 Husk at køle ned efter løbeturen

Tilpas træningen

Det vigtigste er, at du lytter til din hund. Sakker hunden eksempelvis bagud eller stopper den helt, betyder det, at den er træt og har brug for hvile. Sænk farten, når din hund siger fra, og prøv en kortere rute næste gang. Hunden kommer til at vænne sig til længere runder men vær tålmodig og stress ikke. Jo mere du tilpasser træningen til din hund, des sjovere vil I synes, at det er.

- Nu kan City være med på alle typer af ture, og hun elsker det, siger Emma.

Tag hensyn

De fleste hunde kan klare at følge med på en normal løberute, men tag hensyn til hundens alder, størrelse, race og eventuelle fysiske udfordringer. En hvalp skal ikke motioneres og skal derfor vente nogle måneder før den følger med på løbeturen. Det er bedst at vente til hvalpen er voksen – fysisk moden, hvilket for de fleste racer er når den er fyldt 12 måneder. En gammel eller syg hund bør få tjekket sin fysiske tilstand, før den bliver taget med. Det er vigtigt at tænke på at gå forsigtigt frem med alle hunde. Du bør være ekstra forsigtig med en hund der har en dårlig kondition.

Udstyr

Det kræver meget lidt udstyr for, at du kan tage hunden med på løbetur. Det eneste det kræver, er en sele/halsbånd og en snor. Selen er det mest behagelige/skånsomme alternativ, hvis din hund går i snor. Vælg en, som sidder godt og ikke gnaver, spørg eventuelt efter hjælp i en dyrehandel. Brug din sædvanlige snor eller en løbeline, hvis du ønsker, at din hund skal kunne løbe lidt mere frit. Det er ekstremt vigtigt, at både hund og ejer har reflekser på i de mørke timer, så I begge kan ses tydeligt!

Bare kom afsted - ud og prøv det! Rigtig god tur!

Tænk på at:

  • Bruge din sunde fornuft
  • Belønne hunden undervejs
  • Ikke starte for hårdt ud
  • Have reflekser på både dig selv og din hund
  • Være forsigtig med for varme eller kolde temperaturer