En aften i marts var vi ti forventningsfulde hundeejere, der var samlet for at høre Eva Bodfäldt tale om ”Fire veje til god kommunikation”. Eva begynder med at konstatere, at i hundens verden kan man egentlig ikke dele virkeligheden op, sådan som hun vil gøre nu. Men det bliver lettere for os mennesker at forstå meningen, hvis hun gør det alligevel.

– Efter min opfattelse drejer hundetræning sig om at udtænke, hvilken adfærd man gerne vil have hos sin hund, og derefter bemærke og belønne denne adfærd, forklarer hun.

Le og leg med din hund

Eva spørger os, om vi plejer at le sammen med vores hunde, og forklarer, hvor vigtigt det er for kontakten at have det sjovt med sin hund hver dag.

– På hvalpekurserne må man lære at være sjov, for at fange hvalpens interesse. Men ofte bliver legen til en sur pligt, og det er synd, siger Eva.

Hun vælger hundemøder på gåturen som eksempel.

– Først når en fremmed hund kommer til syne, og ejerens egen hund reagerer med at spænde i kroppen og måske begynde at gø, vågner ejeren op til dåd.
Så kommer yndlingslegetøjet måske frem, og ejeren, der tidligere gik i sine egne tanker, er pludselig hundrede procent engageret i hunden.

Det får uden tvivl hunden til at synes, at det er en rar situation. Og hvis man er rigtig uheldig, kan hunden i disse situationer komme til at opfatte legen, som en belønning af uønsket adfærd, forklarer Eva.

Beløn spontan kontakt

– Det er derfor, man skal lege med sin hund i alle mulige situationer. Det får hunden til at synes, at ejerne er spændende at holde sig til, siger Eva.
Hun forklarer, hvor nemt det er at hænge fast i, at det er de forskellige kommandoer, der skal styre ens forhold til hunden.

– Men hvis hunden først har indset, at det er hos ejerne, tingene sker, kan man slippe for en masse kommandoer. Hunden bliver ganske naturligt interesseret i at følge én og holde kontakten. Og så behøver ejeren ikke at kalde på hunden eller få den til at blive i nærheden hele tiden, siger Eva. At belønne spontan kontakt hele tiden er en utroligt god metode til at få en hund, der følger én.

– Belønningen skal selvfølgelig afpasses, pointerer Eva. – Hvis hunden på gåturen vender sig om for at se, om du er med, er det nok med et verbalt ’dygtig’. Hvis hunden derimod kommer løbende i fuld fart hen til dig for at få kontakt, skal det udløse jackpot.

Ikke presse hunden

Men hvordan skal vi få hunden til at forstå, hvordan vi gerne vil have den til at opføre sig? Eva synes, at den bedste måde at få en aktiv og selvstændig hund på, er ved at lade hunden selv regne ud, hvad vi vil have den til.

– Hvis hunden skal arbejde for sin belønning og bruge hovedet, er man ikke så tilbøjelig til at presse hunden.

Den bedste metode er at afvente en bestemt adfærd og belønne, når hunden spontant tilbyder den.

– Bagefter hæfter du bare en kommando på, siger Eva. – Det vigtigste er at huske, at kommandoen skal komme, netop når hunden udfører handlingen, for eksempel slår enden i jorden og sætter sig. Den skal ikke gentages ti gange, før hunden sætter sig.

Aktiv træning af passivitet

Det sidste emne, Eva tager op, er noget, der lyder selvfølgeligt, når hun fortæller om det, men som alligevel bliver overset af de fleste hundeejere, nemlig passivitetstræning. For hånden på hjertet, hvem prioriterer bare at være sammen med sin hund på gåturen, når man kan træne indkald, søge efter godbidder eller kaste legetøj?

– Passivitetstræning kan være svært, men det er vigtigt. Det du skal træne er at lave ingenting sammen med din hund, forklarer Eva.

Hvis hunden stresser, gør, napper eller hopper op, gælder det for ejeren om at være rolig og bestemt. Hun sammenligner passivitetstræningen med at gå til dyrlægen.

– Det er noget, der bare skal overstås. Man hverken råber eller skriger, men er bare helt rolig og tålmodig.

Selve belønningen

Som i al hundetræning gælder det om at begynde træningen på rolige steder, for at give hunden en chance for at forstå, hvad det er, vi vil have den til. Noget andet, som er vigtig at tænke over, er:  Hvor vigtig er belønningen for hunden?

– Hvis belønningen er tilstrækkelig interessant, kan man fremkalde de fleste former for adfærd. Det spiller ingen rolle for mig, om hunden tror, det er den, der bestemmer, så længe jeg får en lydig hund med i købet.

Eva siger, at både hund og ejer vinder ved et godt samspil, og vi, der sidder og lytter, kan kun nikke samstemmende.

– For mig er det ren magi, når en hund viser, at den tager mig alvorligt og forstår, hvad det er, jeg vil. Det synes jeg er helt vildt, slutter Eva.