Agneta Gundler er uddannet tandlæge for mennesker, men har arbejdet med dyr siden 1982. Karrieren som dyretandlæge startede, da hun hjalp dyrlæge Britta Öhlén med hundes og kattes tænder. Siden 1993 har Agneta arbejdet på Bagarmossens regionshospital en dag om ugen.

Som tandlæge på et dyrehospital består arbejdsopgaverne i at hjælpe til med konsultation vedrørende tænder og rodbehandlinger.
Mere simple opgaver som at fjerne tandsten klarer dyrlægen selv.
– Jeg er også involveret i Den Svenske Forening for Dyretandpleje, hvor jeg afholder kurser for dyrlæger og sygehjælpere, fortæller Agneta.

Ung hund har svagere tænder

En tand er egentligt et hudorgan, som kan sammenlignes med hår og klør. Det er der ikke så mange, der ved. Men de fleste, som har haft tandpine ved, at der i hver tand findes en nerve, som gør tanden følsom over for smerte.
– Når hunden er mellem 1,5 og 2 år lukkes rodkanalerne. Inden det sker, er tænderne mere skrøbelige og hunden bør ikke apportere tunge ting eller tygge på hårde ben. Ellers kan det medføre at tænderne brækker af, siger Agneta.

Tænderne bliver stærkere og stærkere jo ældre hunden bliver. Det skyldes, at tænderne vokser indefra og bliver mere kompakte pga. dentin, som hele tiden dannes.
– Dentinet er gult, der også betyder, at tænderne gulner, når hunden bliver ældre. Det er altså ikke bare tandsten og belægninger, som gør, at tænderne er mindre hvide på en ældre hund, forklarer Agneta.

Hold styr på to rækker tænder

Hunden får sine mælketænder, når den er mellem tre og seks uger. Det afhænger af racen, hvornår tænderne falder ud. Mindre hunde skifter tænder tidligere end større hunde. Desværre har små hunde oftere problemer med tandskift. Mælketænderne falder ikke ud af sig selv.
– Med det samme du ser, at nye tænder er på vej, skal mælketænderne trækkes ud, fordi de ellers hindrer kæbens og de nye tænders vækst.

Du kan hjælpe med at løsne tænderne ved regelmæssigt at rokke dem. Agneta anbefaler dog, at man ikke selv forsøger at trække tænder ud.
– Det er meget vigtigt at hele roden kommer med ud, som almindeligvis løsnes af trykket fra den nye tand, siger hun.

Avl ikke på tand- og bidefejl

Hvis hunden får sine nye tænder inden mælketænderne løsnes, kan det være godt at vide, at de nye tænder i underkæben kommer op på indersiden af mælketænderne, mens de i overkæben kommer op foran mælketænderne.
– Nogle mindre racer, som chihuahua og yorkshire terrier, har bemærkelsesværdigt sværere ved at tabe mælketænderne. Det er arveligt.
Derfor synes Agneta ikke, at man skal avle på hunde, som har dette problem, da bilaterale (dobbeltsidet) fejl i hundens mund generelt er forårsaget af arvelige defekter.

Bidefejl er også arveligt. Saksebid er almindeligt hos de fleste hunde, selvom der findes undtagelser.
– Ekstra tænder er også en slags bidefejl. Hvis hunden har for mange tænder, sidder de oftest i overkæben. Nogle gange sker det også, at hjørnetænderne vokser op i ganen, som er en bidefejl, der ofte medfører, at hunden skal til tandlæge, fortæller Agneta.

Udtrækning eller rodbehandling

Foruden fastsiddende mælketænder er traumatisk frakturerede tænder en normal anledning til, at en hund besøger Agneta. En tand som går itu i et traume er meget smertefuldt for hunden, særligt hvis pulpa blottes. Kroppen forsøger altid selv at hele tanden ved at danne mere dentin, men en tand kan aldrig hele sig selv uden at tanden bliver mørk og dør.
– Hvis det kun er emaljen, som er skadet, kan jeg som tandlæge hjælpe hunden ved at slibe skarpe kanter. Hvis dentinet skades kan jeg lave en fyldning, men det ikke særlig holdbart.

Hvis pulpa blottes, skal tanden rodbehandles.
– Man kan ligeledes trække tanden ud, men drejer det sig om en vigtig hjørnetand, vil man helst undgå det. Hvis tanden er revnet, kan man ikke gøre andet end at trække den ud.

Bakterier er årsag til flere tandsygdomme

Desværre er tandkødsbetændelse (gingivitis), tandsten og tandløsning (parodontitis) meget almindelige anledninger til, at hunden skal til tandlæge.
– Disse problemer skyldes bakteriebelægninger i munden, som forebygges og fjernes med rengøring.

Agneta anbefaler, at man kan rengøre hundens mund med en lille tandbørste eller gaze.
– Klorhexidinopløsning er god mod tandkødsbetændelse. Man kan anvende speciel hundetandpasta, så det er mere behageligt for hunden, men derudover har det ingen virkning. Man må aldrig bruge tandpasta med fluor. Det er giftigt for hunden.

Alt kan dog ikke behandles

Der er dog bestemte tandsygdomme, som ikke kan behandles. En af dem er emaljehypoplasi, som er en sygdom, hvor hunden har en defekt i emaljedannelsen.
– Sygdommen kan være forårsaget af, at moderen til hvalpen har været syg eller fået medicin under drægtigheden. Hvis hunden skader en mælketand som ung, kan sygdommen også opstå på de rigtige tænder, slutter Agneta.

Tegn på tandproblemer:

  • Nedsat appetit.
  • Undviger at tygge i én eller begge sider af munden.
  • Klør sig om munden.
  • Gnider kæben mod gulvet eller møbler.
  • Klaprer med tænderne.
  • Lugter grimt og savler mere.

 Agnetas tips til bedre tænder hos hunden:

  • Hold hundens mund ren.
  • Fjern kæder og halsbånd under leg, så tænderne ikke sidder fast og skades.
  • Giv hunden tyggeben og hårdt foder, men vær forsigtig med marvben til unge hunde.
  • Avl ikke på hunde med tandtab og fastsiddende mælketænder.