Starten på Chow Chow eventyret

– Som barn har vi altid haft en puddelhund ad gangen. Vi hverken udstillede eller avlede på dem. Da den sidste puddel vi havde, var død, faldt vores valg på racen Chow Chow. Chow’en blev valgt, da min far, mine søskende og jeg (vi er 4 søskende) godt kunne tænke os en Dobberman, men min mor var skrækslagen for den race og ønskede sig en puddelhund igen. Dog ville hun gå med til en anden race, hvis vi kunne finde frem til netop den race, hun havde set gå rundt i en nærliggende park hvor vi boede. Vi fandt frem til at racen hed Chow Chow, og herefter gik vi på jagt, og fik fat på hende der sad med ”Hvalpelisten” i Dansk Chow Chow Klub. Vi fik en dejlig hanhvalp der blev startskuddet på mit Chow Chow eventyr.

I har også en anden hunderace i huset ud over Chow Chow – hvordan gik det til?

– Da jeg flyttede hjemmefra og fik en lejlighed, hvor jeg måtte have hunde, købte jeg en Amerikansk Cockerspaniel. Det var en race jeg i mange år havde drømt om at få, pga. deres prægtige pels. Vi valgte en Amerikansk Cocker Spaniel mest for dens udseende - men vi elsker den som vores lille ”sofa-hund”. Jeg havde faktisk også haft kig på Afghansk Mynde, men det var for stor en hund til en lejlighed.

En blev til to som blev til flere – hvor mange hunde har i i øjeblikket?

– Vi har pt 7 hunde, hvoraf en er vores Amerikanske Cockerspaniel. Chow’erne er udenfor det meste af dagen og kommer ind til aften. Når det ikke er vinter, sover mine to gamle Chow-tæver indenfor, mens de andre 4 sover i en lille kennelbygning vi har. De foretrækker alle at være udenfor pga. varmen -vores Amerikaner er dog altid indenfor.

Hvordan blev udstillingslysten vakt?

– Kort tid efter vi havde fået vores første hanhvalp, blev vi af opdrætteren anbefalet at udstille ham, og derfra startede det så. Det var nu kun mine forældre og jeg der havde udstillings- og avls interessen. Der gik nogle år før vi begyndte at avle.

Og nu har du netop været i Finland og vundet WW og WJW på de to tæver du havde med. Din hanhund blev også bedste hvalp. Det må være en helt utrolig følelse?

– Ja, det var helt fantastisk - næsten som en flaske champagne der lige er blevet åbnet – med en masse bobler der vælter ud. Stort var det også da min WJW var af eget opdræt. Men midt i al den glæde, kan jeg ikke lade være med at være enorm stolt over mine hunde og deres måde at takle alt det virak der på en sådan stor udstilling - det er jo ikke nødvendigvis en selvfølge.

Mange drømmer om en udstillingsstjerne, men det er svært at vælge den bedste hvalp i et kuld - hvilke tanker gør du dig, når du vælger en hvalp til dig selv?

– Det kræver at man kan gå og observere hvalpene i et kuld i alle 8 uger. Jeg har nogle ting jeg syntes er meget vigtige for racen både eksteriør- og sundhedsmæssigt. Hvalpen skal være så tæt  på mit ideal for racen som muligt. Mange gange falder mit endelige valg først når hvalpene er 10 – 12 uger.

De fleste kender Chow Chow’en for dens blå tunge og flotte pels, men der er vel meget mere til hunden end pels og et sødt ansigt?

– Jeg elsker dens selvstændige væremåde! Vi er klart til for dem og ikke omvendt. En super familiehund der færdes stille rundt på matriklen i hverdagen samtidig med, at den også elsker en god gåtur i skoven. Den stiller ingen særlige krav ud over daglig soignering af pels, øjne m.m. og så passer jeg på om sommeren ikke at gå ture, når det er allermest varmt.

Du er tit på udstillinger i ind- og udland. Er hele familien ”bidt af hunde”?

– Jeg bruger mange weekender på at udstille. Jeg er også lige blevet færdig som dommer, så det går der efterhånden også meget tid med. Jeg er anæstesisygeplejerske og arbejder derfor i lange vagter. Det giver mig en del fridage, hvor jeg har meget tid til hundene. Min mand er ikke hundetosset, men passer gerne hundene i hverdagen, når jeg ikke er hjemme. Men da vi ikke begge er lige meget interesseret i udstilling, kræver det selvfølgelig også, at nogle weekender er helliget kun til familien. Heldigvis elsker mine to døtre, begge at komme med på udstilling.

Hvad byder fremtiden på hos dig og Kennel Orinell ?

– Jeg kunne godt tænke mig at blive dommer for flere racer og fortsætte fra der, hvor jeg er nu. Jeg håber ligeledes at mine døtre fortsætter med, at have lige så meget passion for hundene som jeg har. Jeg vil kæmpe videre for vores race, der rent sundhedsmæssigt, kan være i modvind.

 

Læs mere om Mette og hendes hunde på hjemmesiden