Moa Persson siger selv, at hun er vokset op i en hvalpekasse. Hendes første egen hund, fik hun da hun var fem år gammel og fire år senere viste hun den første udstillingschampion frem. Dette skete på den daværende ”Stora Stockholm”s udstillingsplads i messehallen ved Storängsbåden.

– I dag er jeg opdrætter af labrador, golden retriever og mops. Særligt mopserne har jeg valgt eftersom et grin jo forlænger livet. Og grine det er præcis hvad man gør med dem og af dem, fortæller hun.

Gennem mange år, har Moa været udstillingsdommer. I 1977 tog hun ”Forberedelseskursus for dommere” hos SKK og siden da har hun udvidet sit race-register så hun i starten af 90’erne kunne bliver autoriseret allround dommer.

– I dag dømmer jeg ca. 5000 hunde om året hvoraf mange af bedømmelserne foregår i udlandet.

Brænder for anatomi

Selv for en opdrætter der også er dommer, har Moa en ekstraordinær interesse for anatomi.

– Mine venner kalder mig ”anatomifreak” griner hun og fortæller, at hun ikke er bleg for at tage en rask diskussion med sine kollegaer.

– Jeg plejer at sige, at hundens skelet er som en bøjle - og der findes utrolig mange typer af bøjler. Hvis bøjlen ikke er som den skal være (har den rette form) så er det lige meget om du hænger et Armani-sæt på den. Med det mener jeg for eksempel at jeg er ligeglad med om hunden har lang flot pels, for hvis bøjlen ikke er korrekt udformet, så hænger pelsen alligevel ikke så godt, forklarer hun.

Hun siger, at hun altid vil mærke hunden godt efter, uanset om ejeren har brugt flere timer på at ordne pelsen. Hun lægger også stor vægt på hundens oprindelige brugsegenskaber og funktion.

– Der er en årsag til at racernes ”egenskab” nævnes næst først i hver racestandard. Racens brugsområde er jo selve anledningen til hvorfor racen blev til engang tilbage i tiden.

Opvej fordele og ulemper

Moa mener at hver hunds egenskaber skal vejes i vægtskåle.

– Tænk på at hvis du lægger alle ulemperne i en skål og fordelene i en anden. Vejer skålene det samme er du kommet ganske langt. Den dag du får en hund hvor fordelene vejer mest har du fundet hunden i dit liv.

Under et af Moas foredrag i Stockholm var der en hed debat om at det i dag virker til, at det er en trend at unge hunde vinder meget på udstillingerne. Nogle opdrættere efterspørger junior-cert i Sverige mens andre vil forhøje alderen for hvornår man kan blive champion.

Moa er enig i at der desværre er mange unge hunde som vinder alt for stort og alt for meget.

– Hvis det samtidig sker for en race som modnes sent så glemmer man hundene når de er færdigudviklede, for så er de blevet aldeles for meget, siger hun.

Brug ældre avlshanner med god statistik

Det kan også gå ganske galt når unge, vindende hanhunde bliver brugt alt for meget i avl i en kort periode, når de ikke er færdigudviklede.

– Det er sørgeligt at der ikke er flere som benytter ældre hanhunde i avl, for det er jo faktisk dem der har et reelt resultat vi kan se på. Det ville være så meget bedre hvis man brugte avlsmateriale som faktisk har bevist at de kan levere noget der virker.

Noget som mange heller ikke virker til at have lært sig er, at ikke alle champions avler champions.

– Der var engang en ældre dame i England ved navn Mary Scott the Queen of Cockers som sagde; ”If you see a nice dog - use his father” og jeg mener der er meget sandhed i den talemåde.

Korrekt bedømmelse er vigtigere end resultatet

Moa er selv aktiv udstiller men syns det er synd at selve konkurrenceelementet ofte er vigtigere end selve avlsbedømmelsen.

– Jeg elsker at få en korrekt skrevet kritik på mine hunde. Jeg hader derimod at gå hjem med ”bedst i racen” og en kritik som bare siger god dag mand-økse-skaft. Så længe jeg får en korrekt kritik kommer jeg gerne tillbage en anden gang også selvom resultatet for dagen bliver et ”very good”.

Hun fortæller, at når hun selv dømmer, så er hun ikke pinlig over at skulle tage racens standard frem en gang imellem – selv midt i bedømmelsen.

– Ingen hund skal få et negativt eller positivt omdømme af mig på grund af en fejlagtig vurdering, siger Moa.

Ensomt at være dommer

For at kunne klare dommerrollen anser Moa, at man bør have god selvtillid eftersom det er et ensomt hverv.

– Folk taler om dig i stedet for med dig. Før i tiden kunne man kun skvadre i telefon, men i dag har vi både hjemmesider og noget som hedder Facebook konstaterer hun.

Trods alt sladder så elsker Moa at dømme hunde.

– Jeg drives af min nysgerrighed men den dag jeg føler at jeg ikke lærer noget nyt eller udvikles i ringen, så kommer I til at slippe for mig i denne sammenhæng, afslutter Moa.