Haltheder står for 50 procent af alle skader på de heste, der er forsikret hos os. Men mange haltheder kan faktisk forebygges med den rette viden! Med projektet #stophalthed vil vi sprede viden om halthed og samtidig forbedre hverdagen for mange heste. 

For at få en stærk og holdbar hest som holder i længden, kræver det, at vi opbygger hesten fra bunden. Vi bliver nødt til at give hesten tid til at styrke muskler, men også sener, led og ligamenter. Måden er dog det samme for både unge og ældre heste – et grundlæggende og langsigtet opbyggende arbejde som gør den klar til det, vi forventer af den. Man skal kort fortalt skynde dig langsomt!

#StopHalthed

Med projektet #StopHalthed vil vi øge viden omkring halthed og på den måde gøre hverdagen bedre for mange heste.

Her kan du læse mere om projektet

Tænk på:

  • Varier dit underlag – rid ikke kun i ridehuset, men varier også mellem asfalt, skovsti, kuperet terræn og ridebane. Forskelligt underlag belaster hestenes sener forskelligt, derfor er det godt at variere.
  • Skynd dig langsomt! Hverken du eller hesten vinder på, at du går i gang for tidligt efter en skade.Giv hesten tid til at hele og følg genoptræningsprogrammet nøje. 
  • For at hesten skal kunne præstere i træningen, skal den først være tilstrækkelig stærk og i god kondition, så forlang ikke mere af den, end den er klar til.
  • At have en langsigtet plan. Du kan altid planlægge ting i detaljen undervejs.

Den unge hest – variér dit arbejde

En ung hest har brug for at styrke sig over lang tid og lidt ad gangen. Man kan ikke få hesten i form ved at give den pause, og det gælder uanset alder. Derfor er det ikke en god idé at vente  til hesten fylder 5 år, før den sættes i træning. Tværtimod! Så er risikoen bare endnu større for, at den bliver skadet, fordi den ikke er vant til de belastninger, som træningen indebær. 

En ung hest som bliver håndteret jævnligt, bliver oftest en mere medgørlig ridehest, da den bliver mere tryg ved mennesker, miljøet og livet som moderne ridehest. Selvom du ikke kan ride på din unge hest, kan du alligevel arbejde med den f.eks. igennem skovture for hånd, jordarbejde og lidt longering. Når den er klar til at arbejde under rytter – skal hesten arbejde i en afspændt, lav form, og du bør kun øge kravene, efterhånden som du synes, at din hest er klar. Vær opmærksom på at lytte til hesten og sænk kravene, hvis du mærker, at den synes, opgaven er for svær.

Hos den unge hest er det ikke bare den fysiske udvikling, som kan være krævende, men også det psykiske. Vær derfor opmærksom på at lade hesten hvile hovedet i perioder. Kræv ikke for meget fysisk arbejde og minimer de nye udfordringer, som den skal håndtere – det er nemlig også hårdt psykisk for en hest at lære nye øvelser. Vend derfor ofte tilbage til noget, den kan – det er godt for hesten selvtillid!

Hvordan bygger jeg den ældre hest op?

Den ældre hest, der har været trænet før, men som har holdt pause, har nemmere ved at komme i gang igen, så du behøver ikke at gøre det helt lige så langsomt som med en unghest. Men hvis du derimod skal i gang med en utilredet, ældre hest, så bør den behandles ligesom en treårs. For at en hest skal blive stærkere og ikke stå stille i sin udvikling, skal du gradvist kræve lidt mere af den, men ikke så hårdt at den risikerer at blive skadet. Princippet er det samme som for mennesker – du skal øge intensiteten i din træning for at øge din styrke og udholdenhed. Det, som hesten syntes, var svært i foråret, skal den være tryg ved, når efteråret kommer.

Vær heller ikke bange for at gå lidt tilbage til de gamle ting, som I begge er trygge ved. Det er godt for hesten, og er især vigtigt, når I lige har snuset til noget, der er nyt og svært. For en ældre hest kan det betyde lidt lettere arbejde, f.eks. ture i skoven, i en mindre periode lige efter et nyt læringspas. 

Lav en langsigtet plan sammen med din træner, hvor I sammen sætter jeres mål. Variér den hårde, udfordrende træning med basistræning, som I er trygge ved, men lad ikke hesten få helt fri, for så kan resultatet udeblive, og effekten bliver det modsatte med større risiko for skader. I vores træningsformular finder du inspiration til at lægge en træningsplan.

Lyt til din hest

For at du ikke kommer til at kræve for meget af din hest, skal du være opmærksom på, hvordan den reagerer i træningen. Vær lydhør overfor hesten, hvis den taber bæring, virker modløs og har svært ved at gøre ting, som den normalt har kunnet klare. Så er det på tide at give hesten en pause, som indbefatter hvile, lettere motion og opgaver som du ved, den kan.