Heste rammes oftere af kolik end andre husdyr. Man har gennem tiderne haft mange teorier om, hvorfor det forholder sig sådan, og der er nok mange faktorer, der spiller ind.

Årsagerne til kolik

Mulige årsager: Foderskift, foderkvalitet, lange transporter, sandspisning.

Selve ordet kolik betyder egentlig tarmkrampe. Uanset årsagen til kolikken, er symptomerne ofte meget ens, og det er som regel svært for dyrlægen hurtigt at afgøre, hvilken type kolik det drejer sig om.

Vindkolik skyldes, at tarmene er fyldt med store mængder tarmluft. Det kan opstå på grund af foderskift eller foder af dårlig kvalitet, men årsagen kan også være forædning i lucerne, opblødt, gæret kraftfoder eller saftigt græs. Symptomerne er ofte spisevægring og almindelig uro, og generne kan være langvarige. Behandlingen består i at tømme maven for luft.

Sandkolik er især almindelig på sandede, nøjsomme jorder , hvor hestene kan afgræsse arealerne så tæt, at de får en masse sand i sig. Det forekommer også hvis hestene går mange på en lille græsfold og bider græsset helt ned. Det kan i nogle tilfælde dreje sig om anseelige mængder. Sandet bliver liggende i tarmsystemet og efterhånden vil det give anledning til forskellige grader af kolik.

Hvis du har mistanke om at din hest har sand eller jord i maven – for eksempel i foråret hvor hestene spiser græsspirer på jordfolden, kan du teste det ved at opløse et par klumper hestepære i vand i en frysepose. Hæng posen op og se hvor meget sand/jord der lægger sig på bunden efter nogle minutter. Ser du at der er sand i, kan du give hesten et tilskud af loppefrøskaller i foderet, det transporterer sand og jord ud af systemet og kan hjælpe med at forebygge sandkolik. Er der meget bør du rådføre dig med din dyrlæge

Tarmslyng giver meget pludselige og voldsomme symptomer. Sygdommen kaldes også ”operationskrævende kolik”, fordi man som regel er nødt til at operere. Det gælder også ved tarminkarceration, som betyder at tarmen er kommet i klemme mellem forskellige indre organer i bugen. Tarmvagination (tarmen går ind i sig selv) giver samme type kolik som ovenstående.

Hos drægtige hopper kan pladsmæssige ændringer, fordi livmoren vokser eller flytter sig, give anledning til koliksymptomer.

Det første, du skal gøre ved mistanke om kolik, er at danne dig et indtryk af symptomerne. Iagttag hesten et stykke tid, sådan at du kan få overblik over dens opførsel. Hvordan ytrer anfaldet sig? Vil hestens ikke spise? Står den bare og skraber med hovene – eller lægger den sig ned, så snart du slipper den? Rejser den sig igen? Og i så fald hvor hurtigt? Kigger den mod bugen? Kaster den sig hvileløst om i boksen? Har den skadet sig selv eller sparket noget i stykker i boksen?

  • Tag hestens puls og temperatur. Det er gode oplysninger at have parat til dyrlægen.
  • Lyt efter tarmlyde. Læg øret mod bugvæggen ved hestens flanke og lyt efter, om der er ”rumlen” eller andre lyde, der kan tyde på aktivitet i tarmsystemet. Det tyder på, at der stadig foregår en fordøjelse, og det er positivt.
  • Kontroller slimhinderne. Har slimhinder i øjne og mund deres normale farve? Sammenlign om muligt med en rask hest.
  • Undersøg gødningen. Find ud af, om hesten overhovedet har afsat gødning, og om den i så fald afviger fra det normale i mængde, farve, konsistens og lugt.

Hvad stiller jeg op med hesten?

Det er vigtigt, at du undersøger hesten grundigt efter ovenstående punkter, og at du ikke udelader nogen af punkterne. Det giver dyrlægen et godt grundlag for at bedømme symptomerne – og dermed afgøre, om og hvor hurtigt der skal sættes ind med behandling. Ofte kan dyrlægen efter en tydelig beskrivelse af symptomerne over telefonen give hesteejeren besked om, hvordan hesten skal behandles, indtil dyrlægen kan nå frem.

Hvis hesten har et lettere anfald af koliksmerter, kan det ofte være godt at flytte den til en større boks. Alt foder skal fjernes. Man kan gå med hesten eller slippe hesten ud i et ridehus eller en indhegnet ridebane eller en mindre fold (uden græs), hvor den kan få mulighed for at røre sig frit under opsyn. Man skal derimod hverken køre, ride eller longere hesten eller på anden måde udsætte den for krævende motion. Det kan øge risikoen for hjerteproblemer og andre komplikationer. 

Hvornår skal jeg tilkalde dyrlægen?

Hvis hesten viser tegn på alvorlige smerter eller uro, skal dyrlægen altid tilkaldes.

Hvis hesten viser tegn på alvorlige smerter eller uro, skal dyrlægen altid tilkaldes. Det gælder også, hvis hesten smider sig ned, ruller på ryggen, sveder eller hvis pulsen er over 70 slag pr. minut.

Ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogt at ringe til dyreklinikken, og lade dyrlægen bedømme symptomerne. Hvis hestens tilstand skulle forværres, har dyrlægen i så fald et godt overblik over det indledende forløb.  

De fleste af landes større hesteklinikker kan udføre de operative indgreb i bughulen, som kan blive aktuelle ved et alvorligt kolikanfald. Hvis indgrebet foretages i tide, er der ofte gode muligheder for, at hesten bliver helt rask.