Du skal ride i et tempo, som er tilpasset øvelsen. På en mindre bane bør man ride i et lavere tempo. Uanset tempoet skal hesten dog holde samme takt, så det kræver at hesten går frem og er fremme foran schenklen. Som rytter skal man selv være i balance, for at hesten skal kunne være i balance. Linjeføringen er banens strækning, som ofte består af flere afstande - husk at linjerne er såvel inden som efter forhindringerne. Afstand er dels afstanden på en linjeføring, men også det sidste stykke frem til at hesten sætter af. Hvis du rider i en god balanceret galop, så kan du bedre tilpasse afstanden, som dukker op.

For at du kan finde et jævnt tempo og træne rytmen frem til springet, kan du anvende cavalettis med et bestemt antal galopspring fremfor en enkelt forhindring.

Sådan rider du øvelsen

Afstand hest

*20 m (fem galopspring)
** 16 m (fire galopspring)
*** cavaletti

Varm hesten op i skridt, trav og galop. Arbejd med de fremaddrivende hjælpere for at få hesten frem foran dig. Tænk på at skifte mellem let sæde og almindeligt sæde.

Når du derefter skal springe, starter du med de lave spring. Målet er, at du skal ride med jævne lige lange galopspring fra cavalettien frem til springet. Her kan du bruge det buede spor som hjælp, altså ride en større eller mindre bue.

Øvelsen er udarbejdet af Kati Ojala