Sådan rider du øvelsen

Start med at træne overgange mellem skridt-parade-skridt-parade. Her er målet at få hesten opmærksom på fremadridningen såvel som paraden, så den hele tiden lytter og venter på dine signaler med en hurtig respons. Først giver du signalet fra sædet og hjælp derefter med hånden og schenklen ved behov.

Når disse overgange fungerer godt, kan du begynde at lægge overgange ind med skridt-trav-skridt-parade og derefter bygge videre på det. Jo færre skridt hesten tager inden en ny overgang, desto mere træner du din og hestens reaktionsevne. Ofte er hesten bedre udenfor end inde i ridehuset, så den vil reagere hurtigere.

Husk, at det er lige så vigtigt at hesten svarer på de halve parader, som at den svarer frem. Det kan være lidt svært med en livlig og frisk hest. I så fald tag en halv parade og prøv igen. Hvis du er konsekvent, vil hesten lytte til dig, selvom det kan tage mange halve parader, inden det fungerer.

Øvelsen er udarbejdet af Jens Fredricson