Sådan rider du øvelsen

Start med at skridte hesten varm i mindst 10 minutter, trav derefter i letridning på begge volter og på nogle buede spor. Under opvarmningen i trav bør du sigte efter at ride din hest i en afspændt og måske lidt længere og rundere form. Selvfølgelig alt efter, hvad din hest har brug for. Det er vigtigt, at din hest bevæger sig i balance og er let fortil selvom, den går i en længere form.

Start med at ride en stor volte på midten i trav. Rid så frem til bogstav S og lav derefter en halv cirkelvolte mod bogstavet R. Fra midterlinjen ved R rider du schenkelvigning i trav mod bogstav B. Ved B rider du igen en halv volte og starter forfra. Rid øvelsen flere gange på begge volter. Det er meget vigtigt, at du starter og slutter schenkelvigningen der, hvor du havde tænkt det, ellers giver øvelsen ingen mening.

Når du føler, at I er fortrolige med øvelsen, kan du lave et galopanspring direkte efter schenkelvigningen ved B, galoppere en halv omgang på den store volte på midten og gå ned i trav ved E. Herefter gentages øvelsen fra tidligere. Prøv at springe i galop ved det sidste skridt i schenkelvigningen, da det er god træning for hesten.

Læg gerne nogle temposkift ind. Bare husk at holde et jævnt tempo gennem hele øvelsen og prøv at springe i galop ved det sidste skridt i schenkelvigningen.

Vær ekstra opmærksom på:

  • At lave øvelsen på begge volter og ride inden for sporet - gerne med overgange.
  • At være opmærksom på rideretningen, tempoet, sædet og at ride schenkelvigningen fra punkt til punkt.
  • At have forparten let foran i schenkelvigningen.

Øvelsen er udarbejdet af Gunilla Byström