I denne øvelse kan du træne dit sæde, din balance og holdning ved at ride en serie. Det fungerer også som gymnastik for hesten at springe sådan.

Sådan rider du banen

Afstand heste

*2,2-2,5 m
** ca10 m
***5,5 m
****6,8-7,2 m

Varm hesten op i skridt, trav og galop. Start med at springe en enkelt forhindring, du kan for eksempel springe forhindring 1 og 4 på en volte (Billede 1). Prøv at gøre det i let sæde. Når du springer på en volte, skal du være meget påpasselig med at få den løsgørende effekt, som ridning på buet spor giver. Opvarmningen sigter både mod at varme hesten op, at du skal finde en god balance, og at hesten skal opbygge noget selvtillid, inden den skal springe en kombination.

Start derefter med kombinationer. Denne gang er det på den ene langside - du kan selvfølgelig også bygge kombinationen på midterlinjen, men så skal du være opmærksom på retningen efter sidste forhindring.


Billede 2

En kombination bør bygges op gradvist for ikke at overraske hesten. Start med at springe forhindring nummer 4. Dette er specielt vigtigt med unge og urutinerede heste. Lav det f.eks. til et kryds med en travbom inden springet (Billede 2). Derefter sætter du forhindring 3 på, ligeledes med en travbom inden forhindringen, lander i galop og rider 2 galopspring til forhindring nr. 4, som er en lodret uden en travbom (Billede 3). I denne proces får hesten meget mere selvtillid.


Billede 3

Når du har sat hele banen op (Billede 4), så sætter du i trav og springer forhindring nummer 1, som er et kryds, tag et enkelt galopspring til forhindring nr. 2, ligeledes et galopspring til forhindring nr. 3 og sidst to galopspring til forhindring nr. 4, som nu er en oxer.


Billede 4

Stå i let sæde på hele banen og vær meget opmærksom på at give efter fortil. Derved får hesten mulighed for at arbejde godt over springene! God arbejdslyst!

Husk at...

  • ændre afstanden, så den passer til din hest! Lavere forhindringer giver kortere afstande, som så senere kan blive længere, når forhindringerne sættes op.
  • ride efter den sidste forhindring. Læg også gerne en volte på kortsiden, så du og hesten kan genvinde balancen.
  • have styr på længden mellem alle springene.
  • det ikke handler om at springe højt, men at træne på sit sæde og gymnasticere hesten.
  • lade være med at lave for mange gentagelser. Både du og hesten skal være glade, når I afslutter træningen.

Øvelsen er udarbejdet af Kati Ojala