Kapsun
Der er forskellige måder at fastgøre longen til trensen på. Det mest skånsomme for hestens mund er at anskaffe en såkaldt kapsun – især hvis man longerer en unghest, som man nødig vil påvirke for meget i munden. En kapsun ligner en almindelig trense, men næseremmen har ringe, hvor man kan fæstne linen. På den måde risikerer man ikke at genere hestens mund.
Delta
Hvis man har en rutineret hest, kan man anskaffe et såkaldt longeringsdelta, som kan sættes fast i begge bidringe. Ved hjælp af deltaet fordeles trykket jævnt i hestens mund. Man kan også trække linen igennem begge bidringe og fæstne den på ydersiden for at fordele trykket endnu bedre. Det er direkte uhensigtsmæssigt kun at sætte linen fast i den ene bidring, da man kan trække biddet skævt i hestens mund.
Line, pisk og tøjler
Longelinen bør være 7-10 meter lang. Det er en god idé at bruge handsker for at have et godt greb om linen og forhindre, at man får brændsår af longen, hvis hesten pludselig trækker kraftigt i den. Man må aldrig vikle linen om hånden, da man så ikke kan slippe den, hvis hesten kommer ud af kontrol!
Pisken bruges kun til at holde hesten i sporet og eventuelt for at forstærke de kommandoer, du giver med stemmen, og gøre dem mere tydelige for hesten. Det er ikke meningen, at du skal ramme hesten med pisken!
Hjælpetøjler anvendes på rutinerede heste, for at de selv under longearbejdet kan arbejde på den rigtige måde. Eksempler på hjælpetøjler kan være indspændingstøjler, chambon og pessoa. Hjælpetøjlerne sættes fast i ringene på longegjorden eller i sadlens gjord. Hvis hesten har sadel på, skal du sørge for at spænde stigbøjlerne op, sådan at de ikke kan falde ned og ramme hesten.
Trensens tøjler skal enten tages af eller sættes fast, sådan at hesten ikke risikerer at træde på dem, hvis den sænker hovedet. Det nemmeste er at binde tøjlerne under hestens hals og sætte dem fast i kæberemmen.
Placering under longering
Når du longerer, skal du stå sådan, at du altid har hesten lige foran dig. Hesten skal så at sige rammes ind, sådan at der dannes en trekant mellem hestens næse, linen, longøren og pisken tilbage til hestens hale. Under longeringen skal du bevæge dig i en lille cirkel og altid holde linen udstrakt.
Longøren skal, præcis som ved ridning, kunne mærke, om hesten går frem og arbejder med korrekt holdning. De fremaddrivende hjælpere er stemmen og longepisken. De anholdende hjælpere er stemmen og anholdning af linen.
Hvis hesten prøver at gøre volten mindre, peger man med pisken på hestens albue ved bugen. Hvis hesten mangler fremdrift, skal pisken være bag hesten, omtrent ud for hasen.
Man kan longere hesten i alle gangarter, men vær forsigtig i galop, fordi det er hårdt for koderne at bevæge sig i fart på det cirkelformede spor, og der er øget risiko for skader. Ungheste bør ikke longeres for tit eller for længe, da det kan slide på dem.
Når det er tid til at skifte volte, skal hesten gøre holdt ude i sporet. Den må ikke komme ind til longøren, men føres ud på den nye volte af longøren.
Hvorfor longerer man hesten?
Longering kan bl.a. bruges til at træne en hest, som har meget overskudsenergi, før rytteren sidder op. Hvis hesten har ondt i ryggen, gnavsår eller af andre årsager ikke kan rides, er det også en god måde at arbejde med den på.
Ungheste kan lære de grundlæggende begreber om bl.a. fremaddrivende og anholdene hjælpere og i det hele taget lære at lystre og adlyde de kommandoer, mennesker giver dem med stemmen. Det er en stor hjælp i det videre arbejde med at ride hesten til.